Barnløshed & fertilitetsbehandling

Er du eller din kæreste er i fertilitetsbehandling? Så er det ikke underligt hvis du har det svært lige nu. Der er ubeskriveligt meget på spil, når man kæmper for at blvie mor eller far. Det rammer nemlig nogle af vores aller dybeste og mest eksistentielle følelser, når det er svært at få børn.

Det ved du desværre helt sikkert kun alt for godt.

Det påvirker stort set alle områder af livet når man ikke kan få børn, selvom man ønsker sig det inderligt. Derfor er det ikke underligt, hvis du føler det kommer til at fylde meget i dine tanker og følelser.

Stress og depressionssymptomer er almindelige blandt mennesker, der kæmper for at få børn. Mange oplever grublerier der ikke vil stoppe og følelser der er meget svære at placere og rumme.

Samtalerne kan være en stor hjælp og lindring undervejs i et fertiltietsbehandlingsforløb og i forbindelse med ufrivillig barnløshed i det hele taget.

Jeg hjælper mennesker i fertilitetsbehandling, med at komme godt igennem fertilitetsbehandlingsforløb, usikkerhed og graviditetstab og til at finde ro med deres virkelighed gennem samtaleterapi.

Jeg hjælper par, der mærker hvordan deres situation slider på dem, med at opbygge nærhed og blive stærke sammen gennem det de oplever.

Jeg hjælper mennesker, der overvejer at afslutte behandlingen/slutter behandling og i stedet finde mening med et liv uden egne børn.

Jeg hjælper kvinder og mænd, der ønsker støtte til livsstilsændringer og vægttab i forbindelse med fertilitetsbehandling

og meget mere…

Laura Kjær Jacobsen, Fertilitet & Familiedannelse

Laura Kjær Jacobsen, Fertilitet & Familiedannelse

Cand. pæd. i pædagogisk psykologi, jordemoder og samtaleterapeut

Hjerteligt velkommen til Fertilitet & Familiedannelse.

Til dig der ikke kender mig, kan jeg sige, at jeg hjælper mennesker der oplever barnløshed og fertilitetsbehandling på nærmeste hold.

Jeg håber du finder hjælp her på siden gennem artikler, visualiseringer og Fertilitet & Familiedannelses podcast.

Ønsker du samtaler hos mig, er du hjertelig velkommen til at booke en samtale. Jeg vil glæde mig til, at høre om din situation.

Laura Kjær Jacobsen hjælper ved barnløshed, graivditet, efter fødseslreaktioner og fertilitetsbehandling

Her kan du også møde mig