Føler dig ensom og isoleret under din barsel, så læs med her…

 

I min praksis taler jeg med mange kvinder og nu også mænd, der føler sig ensomme og isolerede mens de går hjemme med deres lille barn.

Ensomheden præger dem, og de er ofte kede af, ikke at have en oplevelse af at nyde deres barsel. Det de hører fra andre er: ”nu skal de huske at nyde det. Tiden går så hurtigt”

De mange af de mennesker jeg taler med længes efter, er at kunne nyde deres barsel og mest af alt ville de bare gerne kunne nyde at være sammen med deres barn.

Det er min erfaring, at følelsen af isolation og ensomhed, stiller sig i vejen for netop at mærke fornøjelse ved rollen og opgaven som forældre. Det er en skam og gør mig inderligt ked af det, fordi det er noget man faktisk kan ændre på, så snart man begynder at forholde sig til ensomheden – derfor har jeg valgt at fokusere på ensomhed under barsel i denne artikel her.

Artiklen kommer til at aflive et par myter. Og dermed hjælpe dig godt på vej – det lover jeg.

Laura Kjær Jacobsen, Fertilitet & Familiedannelse

Laura Kjær Jacobsen, Fertilitet & Familiedannelse

Cand. pæd. i pædagogisk psykologi, jordemoder og samtaleterapeut

Hej og hjerteligt velkommen til Fertilitet & Familiedannelse.

Til dig der ikke kender mig, kan jeg sige, at jeg hjælper mennesker, der oplever vanskeligeheder i den fase af livet hvor de arbejder på at blive forældre, venter barn og bliver forældre. 

Overvejer du eller din partner, at komme i samtaleterapi hos mig (fysisk eller online), er du hjerteligt velkommen til, at booke en uforpligtende samtale med mig. Jeg vil glæde mig til at tale med dig og høre om det du går og kæmper med.

Jeg håber også du finder hjælp her på siden gennem artikler, meditationer og Fertilitet & Familiedannelses podcast.

 

Er det mennesker natur at være alene på barsel?

 

Allerførst vil vi kigge lidt nærmere på myten om, at vi mennesker skal være så meget alene, mens vi tager os af vores nyfødte og små børn. I dag lever vi meget individualiseret. Vi er temmelig uafhængige af andre mennesker og det er en gave på nogle områder. Det giver os frihed. Men lige præcist når vi bliver forældre, kan det være uhensigtsmæssigt.

Når vi bliver forældre, er der to ting der gør sig gældende: Vi er midt i en af de allerstørste omvæltninger i vores liv. Vores liv forandres fuldstændigt. Det er en naturlig følelsesmæssig belastning – men det kan være vanskeligt, at gå igennem den forandring samtidig med, at man føler sig ensom. Samtidig er det ofte en stor fysisk belastning, at være forældre til et lille barn.

Vores samfund er indrettet på den måde, at de fleste bor og lever meget for sig selv. Men måske er det menneskelige sind er indrettet til noget andet, i netop denne livsfase?

Måske vores menneskelige sind ikke er fulgt med. Ikke har udviklet sig tilstrækkeligt i takt med, hvordan vi har indrettet os i vores samfund?

Måske det ville være sundere og mere naturligt at være mere sammen med andre mennesker, når vi får børn?

 

Kvaliteten i det sociale samvær er afgørende

I dag kommer vi i mødregrupper og nogle fædre kommer i fædregrupper. Det er en kunstig form, der er iværksat for at skabe social kontakt, som langt fra altid rammer de behov man har som barslende.

Under samtaler med mennesker på barsel, oplever jeg hvordan mødre- og fædregrupper, kan være en gave – ligesom det kan være det stik modsatte. Det der adskiller om den enkelte oplever barselsgruppen, som en givende social sammenhæng eller det modsatte, er om man føler sig TRYG sammen med de andre.

isolation og ensomhed på barsel

Tryghed og social accept

Her er vi ved noget som er helt centralt, i forståelsen af os selv og hvad det er vi skal søge efter for at føles os mindre ensomme og mindre isolerede

Vi ved at social TRYGHED, altså at føle en social accept blandt andre og tilhørsforhold til andre mennesker, hjælper en sund følelsesmæssige proces på vej. Det at blive til som forældre, er en psykologisk udviklingsproces. Vi ændrer os inden i. Og de forandringer føles lettere når vi mærker en social tryghed.

Som nye forældre, kommer vi i mange ukendte situationer. Vi er i lære som forældre og vil gerne gøre det godt – også i omverdenens øjne. Derfor betyder det enormt meget, at de mennesker vi omgiver os med, anerkender vores evner som forældre og viser rummelighed og forståelse, når noget kunne være gjort anderledes.

Vi er lidt ekstra sårbare i den fase i vores liv. Hvis vi går meget alene, er meget sammen med mennesker der er bedrevidende, eller vi er i en barselsgruppe, hvor vi ikke føler os forstået og spejlet, så mangler vi den sociale accept og tryghed. Og det kan hæmme den sunde psykologiske udvikling som vi går igennem, som forældre. I stedet kan det fylde os med negative tanker og tunge følelser, som stjæler de små fornøjelser og store glæder, der ellers ville vise sig i denne særlige første tid med vores børn.

 

Vælg samvær med omhu når du er på barsel

Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvis du mærker du har det svært og føler dig isoleret, hvem du søger selskab af. Det er måske værd (også), at prioritere kontakten til mennesker du allerede har gode relationer til. Mennesker der forstår at lytte og være vidne til stort og småt, du oplever i dit liv.

Hvis det er venner eller veninder, er de måske ikke hjemme i løbet af dagen. Det lader mange nye forældre være en stopper, for en tættere kontakt i en periode af dit liv, hvor de har brug for det.

Tænk i stedet i muligheder. Kan de komme forbi på andre tidspunkter? Hvornår har de tid til at tale i telefon? Mange har tid til en snak på vej til og fra arbejde.

 

mænd på barsel

Sådan kan du begynde

Vær åben, fortæl dem du gerne vil have mere kontakt med, hvordan du har det. Fortæl at jeres kontakt hjælper dig, så de prioriterer at ringe til dig. Lav eventuelt faste aftaler – fx at de ringer hver onsdag til eller fra arbejde, at de henter jer eller kigger forbi hjemme hos jer.

Og inviter kun de, som er tilfredse med en skål havregryn med rosiner og mælk og rod på gulvet 😊!

Det kan også være andre. Det kan være familiemedlemmer. Forældre. Søskende. Mennesker som elsker dig ubetinget, kan nogle gange være rigtig gode i den her sammenhæng. Andre gange er de det ikke.

Det kan være en veninde eller vens forældre, som er du vokset op sammen med, hvorfor de kender din historie langt tilbage. Ofte vil det være en stor glæde for dem, at du opsøger kontakten til dem også selv der er gået lang tid siden, i sidst har været i kontakt med hinanden.

Det kan også være en ude fra. En som du måske ikke kender i forvejen – men møder efter du er blevet forældre.

 

Et par personlige beretninger

Som eksempel, vil jeg her give dig to små personlige beretninger, fra dengang jeg selv blev mor for første gang. Jeg havde bækkensmerter efter graviditeten og gik til kraniosakral behandling hos Dorrit, som tidligere havde været sundhedsplejerske.

Min egen mor var død 16 år tidligere og jeg manglede i den grad et menneske, at dele mine oplevelser, følelser og tanker med. Det blev Dorrit. Hun havde den interesse og omsorg der skulle til og hun blev en vigtig del af min egen følelsesmæssige proces, som relativt ny mor.

Jeg vil aldrig glemme det hun gjorde for mig. Egentligt var det jo helt tilfældigt vi mødtes. Jeg kom der fordi jeg havde smerter i bækkenet. Men fik noget helt andet med derfra, fordi jeg turde være åben og hun gerne vil være det for mig.

Anden gang jeg blev mor, da jeg stod midt i en efterfødselsreaktion, var den min gode solide ven og jordemoderkollega som hjalp mig, fordi hun fortalte hvor presset hun selv havde været med et af sine børn. Hun var det første menneske jeg mødte, der turde fortælle mig, at hun også havde bidt sig selv i armen i afmagt over hendes barn uro. Jeg følte mig så meget mindre ensom lige præcist der, fordi jeg vidste, jeg ikke var alene om at kunne reagere sådan. Det betød at jeg følte mindre afmagt, når mit barn var uroligt, fordi jeg fordi jeg følte mig lidt mindre forkert.

I dag, hvor jeg taler med mennesker om netop dette, ved jeg, at jeg langt var alene om at føle enorm afmagt som forældre – det oplever rigtig mange mennesker. Det er bare et kæmpe tabu. Desværre.

Pointen er, at det betaler sig, at være lidt åben overfor, hvem der tilbyder sig på din vej. Det var uvurderligt for mig og giv mig så meget ro og mere glæde ved den første tid som mor.

Du kan også målrettet opsøge en som kan hjælpe dig med, at lande i dig selv efter du er blevet forældre, ved at booke samtaler hos en terapeut som arbejder med netop dette. Det er blot vigtigt at du med samme mærker, at du møder den samtalepartner, der gør dig tryg og giver dig forståelse og accept.

barsel få hjælp af andre

Er mennesker skabt til, at løfte de praktiske opgaver alene, mens de er på barsel?

 

Nu skal vi kigge lidt nærmere på myten om, at vi selv skal kunne håndtere den store praktiske opgave det er, at sørge for et lille barn.

Som jeg argumenterede for tidligere, er det menneskelige sind ikke helt fulgt med den måde, vi har indrettet vores samfund på. Det samme gælder vores evne til, at håndtere så stor en praktisk opgave det er, at drage omsorg for et lille barn døgnet rundt.

Her er det selvfølgelig værd at nævne, at der er stor forskel på hvor meget spædbørn kræver. Nogle forældre kan sagtens løfte opgaven på egen hånd, uden at blive udmattet. Det er ikke fordi de er mere hårdhudede eller mere overskudsagtige end andre. Det er formentligt fordi deres børn sover godt, er glade, rolige spiser godt og trives.

Men en del spædbørn er ikke sådan. Og det kan ikke undgå at blive krævende, at skulle håndtere omsorgen for disse børn på egen hånd, store dele af døgnet.

Måske var der en mening med, at vi fra naturens side som mennesker, tidligere måtte være en del af en større flok for at overleve.

Hvis vil kunne skrue samfundsudviklingen en smule tilbage til en tid, hvor havde andre mennesker tættere på os i dagligdagen, så vi kunne vi få hjælp næsten øjeblikkeligt, når vi havde behov for det. Der ville næsten altid være en bedstemor, en gammel tante, en far eller en bror til at tage over, når vi selv ikke magtede mere. Vores barn ville kende dem, være trygge ved dem og modtagelige overfor deres omsorg. Og forældrene ville få en reel aflastning.

Når det er sagt, så var der selvfølgelig også uhensigtsmæssige sider, ved den form for familiestruktur. Det vi kan bruge erfaringerne fra dengang til er derfor blot, lære af den og forsøge at omsætte det, i vores liv her i nutiden.

I dag er vi vant til, at leve adskilt fra vores øvrige familie. Vi og vores barn er dermed formentligt også anderledes knyttet til dem. Vores øvrige familiemedlemmer, kan på en anden måde end tidligere føles som fremmede i vores liv. Det sætter naturligvis en helt anden forudsætning op, for at bede om og få hjælp af dem.

Dertil kommer en forventning til os selv, som en del af os har: At vi skal kunne løse opgaven selv.

Jeg tror ikke det var naturens side er meningen, at vi skal kunne løfte opgaven som forældre selv. Den tanke er et meget godt sted, at starte. For at få god hjælp fra fx forældre og svigerforældre, kræver nemlig, at du lukker dem ind og lader dem lære dit barn at kende.  Og ligeledes, at dine hjælpere, er indstillet på hvad det kræver af dem. De skal være meget tilstede hos jer. Ofte. For at det nødvendige bånd skabes mellem dem og barnet. At du oplever, dit barn føler sig tryg hos dem, har for de fleste en afgørende betydning for, at de føler sig godt hjulpet.

 

Åbenhed = muligheder

Nå du lukker andre ind i dit og dit barns liv på den måde, opstår også muligheden for den forståelse og spejling der er så stor en følelsesmæssig hjælp, når man føler sig ensom og måske virkelig er isoleret hjemme sammen med sit lille barn.

Her kan det være godt at kigge i retning af solomødre. De er tvunget til at lukke pårørende ind i deres og barnets liv, for at hjælpe sig. Jeg har efterhånden fulgt en del kvinder, der blev mødre alene – og de opnår præcist det her givende fællesskab, som både er godt for dem og barnet. Det der er afgørende er, at de for alvor lukke deres hjælper ind og deres hjælpere kommer hyppigt og dermed bliver en meget naturlig del af familiens liv.

 

Har børn det bedst hos deres forældre?

Jeg oplever i dag, at mange forældre kan komme i tvivl. For er det ikke bedst at barnet er hos sine forældre. Jo i nogle tilfælde. Småbørn er meget forskellige og der findes derfor ikke simpelt svar på dette. Men en ting gælder alle børn, hvis dine hjælpere kommer meget hyppigt, så vil barnet etablere trygge relationer til dem. Derfor er det også vigtigt, at dine hjælpere forstår, at hyppigt tilstedevær ligger i opgaven, hvis de for alvor skal gøre en forskel i jeres liv.

 

Hvad skal du gøre nu? Første skridt er erkendelse – dernæst skal der handling til

 

Først når vi erkender ensomheden, kan vi begynde at gøre noget ved den.

Med erkendelsen skaber vi rummet for, at få det bedre og dermed også begynde at mærke glæderne og nydelsen ved situationen etc.

Det handler om, at erkende hvad ensomheden gør ved dig og din mentale tilstand og dernæst gøre noget aktivt for at skabe større samhørighed med andre mennesker i dit liv.

Èn ting er, at erkende at ensomheden. Noget andet er, at række ud og søge andre. Det kan være ubeskriveligt svært, at overkomme sine forbehold og faktisk søge hjælp, samvær og samtaler fra nogle man holder af.

Det er selvfølgelig noget man kan arbejde med og vænne sig til, ved stille og roligt, at bede om mere og mere hjælp. Men sagen er den, at du ikke har tid til en lang forandringsproces, hvis du føler dig ensom

Derfor er mit bedste råd her, hvis du mærker modstand mod at søge hjælp, at du  ”lukker øjnene” og springer ud i det.

Ring din gode ven op og lav aftaler med hende om at hun ringer til dig løbende. Bed din mor, bror eller svigerfar komme og være hos jer ind imellem, så du kan få lidt praktisk aflastning og nærvær.

Nogle gange er det nok bare at fornemme, at et andet menneske er tilstede i huset eller lejligheden sammen med dig.

Hvis du har svært ved at tage skridtet og bliver hængende i en følelse af isolation og ensomhed, så læs evt. denne korte guide, som kan bistå dig i, at du får taget handling

 

forstå din mands fødselsdepression

 

Vær opmærksom på fødselsdepression / efterfødselsreaktion

Formentligt er det blot ensomheden der plager dig. Du kan også have en efterfødselsreaktion eller en fødselsdepression – det er du nødt til at være opmærksom på. Derfor ligger jeg her et link til et par artikler om fødselsdepression og tegn på efterfødselsreaktion. Hvis du ikke orker at læse mere, ligger der her også en video, hvor jeg fortæller lidt om hvordan det er, at have en efterfødselsreaktion.

 

Til dig der er mand på barsel

Som mand på barsel, er din barsel ofte meget kort. Det betyder, at du nemt kan gå og tænke, at det jo alligevel snart er slut, så hvorfor gøre noget. Hvorfor ikke bare holde ud?

Jeg vil kraftigt opfordre dig til, at gøre noget, hvis du føler dig isoleret, selvom du kun er hjemme i nogle få måneder. Nedenfor kan du læse lidt om hvorfor det er vigtigt.

 

Glæde gør noget ved den måde du er sammen med dit barn på.

Først og fremmest, er det vigtigt du aktivt søger andre mennesker, hvis du føler dig ensom, for at du har det godt. Det har en betydning for samværet med og relationen til vores børn, at vi selv har det så godt som muligt. Barnet fornemmer din glæde og fornøjelse og det er rart for barnet.

Når jeg skriver dette, ved jeg at jeg skal være varsom. Det kan lægge et pres på os som forældre, at vide at glæde er godt. For hvad nu hvis du bare ikke er glad, og måske endda har en fødselsdepression?

Så lad mig understrege, at vi hverken kan eller skal være glade og nyde livet hele tiden. Det er ikke muligt og heller ikke nødvendigt. Men vi kan arbejde på at skabe plads til glæden, mens vi er på barsel. Vi er ikke altid herre over om den indfinder sig – men hvis der er et rum til, at det kan ske, er sandsynligheden for det større.

For nogle kan det være meningsfuldt, at få en kærlig hånd i ryggen til den proces. Hvis du mærker det kunne være godt for dig, så husk at jeg tilbyder en gratis afklarende samtale, hvor du kan blive klogere på om en samtale eller to kan være en hjælp til at få det bedre, mens du går hjemme med dit barn og du er velkommen til at kontakte mig eller booke den gratis samtale, med det samme nedenfor.

Jeg vil ønske dig alt det bedste

 

Laura

 

Laura Kjær Jacobsen, Fertilitet & Familiedannelse

Laura Kjær Jacobsen, Fertilitet & Familiedannelse

Cand. pæd. i pædagogisk psykologi, jordemoder og samtaleterapeut

 

Hej og hjerteligt velkommen til Fertilitet & Familiedannelse.

Til dig der ikke kender mig, kan jeg sige, at jeg hjælper mennesker, der oplever vanskeligeheder i den fase af livet hvor de arbejder på at blive forældre, venter barn og bliver forældre. 

Overvejer du eller din partner, at komme i samtaleterapi hos mig (fysisk eller online), er du hjerteligt velkommen til, at booke en uforpligtende samtale med mig. Jeg vil glæde mig til at tale med dig og høre om det du går og kæmper med.

Jeg håber også du finder hjælp her på siden gennem artikler, meditationer og Fertilitet & Familiedannelses podcast.

 

Laura Kjær Jacobsen hjælper ved barnløshed, graivditet, efter fødseslreaktioner og fertilitetsbehandling

Her kan du også møde mig

Du er mere end velkommen til at sige hej via mine platforme på de sociale medier.

Eller følg Fertilitet & Familiedannelses podcast lige her.