Da Henrik fik en efterfødselsreaktion: Sådan fik Henrik det godt igen

Del 2 af fortællingen om Henrik: Sådan fik han det godt igen

Atter har jeg fået lov til, at dele en beretning. Denne gang om en far, der var i en krise adskillige måneder efter fødslen. Den er naturligvis anonymiseret. Læs del 1 her

Sidsel blev bekymret. Samtidig vidste hun godt at Henrik på mange måder havde ”holdt for” i den tid hun havde kæmpet. Så hun forstod godt, at han reagerede. Hun talte med deres sundhedsplejerske om situationen. Sundhedsplejersken mente, at det var en naturlig reaktion, som følge af det de havde været igennem.

Hvis du gerne vil læse om fødselsdepression, finder du en dybdegående artikel om det her.

Men hverken Sidsel eller sundhedsplejersken forstod, hvor voldsomt det føltes inden i Henrik. Han kæmpede virkelig. Han var ikke længere den far for Aske han gerne ville være. Og lysten til at være far kunne ligge på et meget lille sted. Også selvom han følte han elskede Aske. Henrik var enormt vred på sig selv og følte sig mest af alt som en nitte. Og samtidig gav det ikke mening for ham – for han havde jo kunnet klare det hele. Rigtig godt endda. Hvad var der sket?

Han mærkede at noget måtte ske. Sidsel begyndte også at tænke, det ikke længere var normalt. Der var sket sådan et stort skifte i den måde Henrik var på. Hun talte med Henrik, hvorefter Henrik begyndte at komme til samtaler med mig.

Det var ret grænseoverskridende for ham til at begynde med. Han følte han blottede sig. Følte sig på en underlig måde nærmest ydmyget ved at have brug for hjælp.

Henrik fortalte om sin opvækst hos moderen, der havde været utilregnelig. Om utrygheden. Om trygheden han i stedet havde følte hos sin far hvor han senere flyttede hen. Han begyndte at forstå, hvordan det var de tidlige erfaringer han havde med forholdet til sin egen mor, der viste sig nu hvor han var blevet far. Han forstod hvordan det pres han havde levet under igennem lang tid og manglen på søvn forstærkede det hele. Hans barndomserfaringer var ikke noget han kunne gøre for.

Det var hårdt, at arbejde med relationen til hans mor. Det gjorde ondt. Han så jo meget direkte hvordan hun gentog nogle af de svigt, som Henrik selv havde oplevet som barn, i kontakten med Aske.

Henrik forstod, at det var naturligt at han reagerede på det han så. Også selvom han havde svært ved at huske detaljerne fra hans egen barndom. Han forstod at hans eget sår åbent, gennem hans egne erfaringer som far.

Han opdagede hvordan tabet af den anden graviditet havde gjort ondt og han fik kontakt med den frygt der havde fulgt ham mens de ventede Aske. Ingen i systemet havde ænset ham. Og han kendte ingen der havde oplevet det samme. Selv havde han haft meget svært ved helt at sætte ord på det også i samtaler med Sidsel.  Han havde følt sig overladt til sig selv her. Henrik begyndte at forstå hvad han selv havde oplevet i den periode. Han følte sig forstået og set i det der havde været hans oplevelse.

I samtalerne fik Henrik en forståelse for hans efterfødselsreaktion. At den ikke var tegn på, at han var utilstrækkelig som far. At den var naturlig, når han tog sin egen opvækst og hele forløbet omkring graviditet, fødsel og efterfødselstid i betragtning. Det gjorde at selvkritikken og vreden slap sit tag i ham. Det gav ro på.

Henrik fik en mere klar forståelse for sine oplevelser og reaktioner. Han ligesom nogle ord inden i. For ham føltes det som at få brikker han kunne sætte sammen. Han begyndte at forstå det som tidligere bare havde føltes som en stor massiv sort sky.

Uden for vores samtaler havde han ikke lyst til at dele det med andre end Sidsel.

Til at begynde med var han bange for at belaste hende for meget. Derfor kom de sammen til en samtale, hvor vi talte om deres roller – og hvor det gik op for Henrik, at Sidsel var robust nok til at være der for ham. At han ikke længere skulle passe på hende i samme grad som tidligere.

Han fik indsigt i, at det der havde gjort ham allermest bange for hans egen reaktion var, at han frygtede at han kom til at svigte Aske, som han selv var blevet svigtet.

Da han begyndte at forstå og anerkende at hans reaktion var velbegrundet. På ingen måder underlig, set i lyset at han historie og det forløb han og Sidsel havde været igennem, faldt der ro på inden i Henrik. Puslespillet var lagt. Han kunne se et klart og samlet billede af sin situation.

Samtidig kunne han langt bedre mærke og forstå sine egene tanker og reaktioner. Det betød, at Henrik fik det godt og kunne vende tilbage til at være den far han gerne vil være for Aske.

Her kan du læse del 1 af fortællingen. Den handler om hvordan Henriks efterfødseslreaktion udviklede sig.

*Beskrivelsen ét billede af en efterfødseslreaktion. Efterfødselsreaktioner kan vise sig på mange måder. Og det kan sagtens være, at du reagerer anderledes end Henrik gjorde. Henriks navn er ændret så hun forbliver anonym. En dyb tak til  Henrik for at have mod til, at jeg måtte dele hans historie. Han gjorde det, fordi han tror på at det hjælper andre i en lignende situation. 

Du er altid velkommen til at booke en uforpligtende samtale med mig, hvis du gerne vil have mere klarhed over hvad du skal gøre, der hvor du står.

Her kan du også møde mig