Når du spørger Chat, om du er en dårlig forælder – om efterfødselsreaktioner, tvivl og behovet for at blive mødt som menneske

Af Laura Kjær Jacobsen, cand.pæd. i pædagogisk psykologi, jordemoder og terapeut

Jeg møder flere og flere forældre, som fortæller mig, at de har skrevet deres sværeste tanker ind i ChatGPT.

Typisk sent om aftenen. Med barnet sovende – måske kun kortvarigt – ved siden af. Med en følelse af at stå alene med noget, der er svært at sige højt. For mange bliver spørgsmålene en måde at søge viden, tryghed og i nogle tilfælde konkrete løsninger og handlemuligheder.

Spørgsmålene jeg hører klienter fortælle om ligner ofte hinanden:

“Er jeg en dårlig mor?”
“Er jeg en dårlig far?”
“Hvorfor føler jeg ikke glæde ved at være forælder?”
“Er det normalt at have det sådan her?”
“Kan mit barn mærke, at jeg ikke elsker det?”
“Tager børn skade, hvis mor eller far har en fødselsdepression?”

Og hver gang tænker jeg: Det her handler ikke kun om at få et svar. Det handler om at blive mødt, for det er i mødet med et andet menneske nogle af de virkelig svære følelser kan finde sin plads eller give slip.

Denne artikel er til dig, der måske genkender dig selv i de spørgsmål – og som har brug for lidt dybere viden og forståelse, end en chatbot alene kan give.

Jeg, Laura Kjær Jacobsen, jordemoder og cand.pæd. i pædagogisk psykologi, sidder lige her bag teksten. Jeg deler viden med dig som jeg ved kan være hjælpsom, fra en mangeårig terapeutisk praksis, hvor jeg har specialiseret mig i at hjælpe mennesker, der kæmper efter at være blevet forældre og oplever forskellige former for efterfødselsreaktioner.

“Er det normalt at have det sådan?”

Det spørgsmål rummer ofte mere, end det umiddelbart lyder til.

Når glæden udebliver, eller når kontakten til barnet føles fjern, begynder mange at tænke: Der må være noget galt med mig.

Men følelser som tomhed, afstand, ambivalens og overvældelse er ikke ualmindelige i en fødselsdepression. Ambivalente følelser er faktisk en del af det at blive forælder for langt de fleste – også for dem, der ikke udvikler en depression.

At blive forælder er nemlig en gennemgribende livsforandring. Der er meget, der skal finde sin plads – både indeni og i hverdagen. Nye rutiner, nye roller og nye følelser skal integreres.

Det, der ofte gør det allersværest, er ikke kun følelsen i sig selv, men den måde, vi kommer til at forstå og fortolke den på. Det har stor betydning, om vi bliver bange for vores følelser – eller bange for manglen på dem. For mennesker der ikke har en fødselsdepression, opstår følelserne ofte inden for få uger helt af sig selv. Hvis det er længere tid siden dit barn er kommet til verden og du ikke oplever kærlighed til dit barn – og måske endda frustration rettet mod barnet – er der ikke noget galt med dig – men du kæmper formentligt med noget dybereliggende som det er vigtigt du får hjælp til at bearbejde.

“Hvorfor får man en fødselsdepression?”

Noget af det første, mange frygter, er, hvad deres følelser siger om dem som forældre.

Men en fødselsdepression opstår ikke, fordi du ikke vil dit barn. Og den opstår heller ikke, fordi du er svag.

Jeg oplever ofte det modsatte: At det er de forældre, der vil det meget, som bliver hårdest ramt. Dem, der har høje forventninger til sig selv. Dem, der har forestillet sig, hvordan det skulle føles – og som derfor mærker det dybt, når virkeligheden ikke stemmer overens.

For nogle bliver gamle erfaringer eller sår fra egen opvækst også aktiveret i mødet med det at blive forælder.

Det er vigtigt at sige tydeligt: Ingen er skyld i, at de udvikler en fødselsdepression. Det er noget, der sker – ofte som et resultat af flere faktorer, der spiller sammen.

Uanset årsagen er der hjælp at hente, og en vej ud igen. Men det er vigtigt ikke at gå og håbe på, at det går over af sig selv, hvis man har det svært.

“Hvordan er det normalt at føle for sit barn?”

For mange tager det tid at lære deres barn at kende.

De første uger kan være præget af en stærk vilje til at passe på og beskytte barnet – uden at følelsen nødvendigvis opleves som tydelig kærlighed endnu. Det kan komme gradvist.

“Hvornår skal jeg reagere, hvis jeg ikke føler kærlighed til mit barn?”

Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at det hele bare falder på plads af sig selv – og for mange gør det også. Men nogle gange står en fødselsdepression i vejen for, at følelsen af kærlighed får plads til at vokse frem.

I mit arbejde har jeg mødt forældre, som – også måneder efter fødslen – kæmper med ikke at kunne mærke kærlighed til deres barn. Det er ofte forbundet med stor smerte, skyld og skam.

Nogle oplever også vrede, irritation eller i enkelte tilfælde tanker om fortrydelse over at være blevet forælder og en sorg over det liv, de havde før.

Når det er sådan, er der næsten altid tale om en form for fødselsdepression eller anden efterfødselsreaktion. Og her er det helt afgørende at række ud efter professionel hjælp.

”Skader det mit barn hvis jeg har en fødselsdepression?

Når jeg lægger vægt på at det er vigtigt at søge hjælp hvis man har det svært efter man er blevet forældre, så er det fordi det kan have en indvirkning på forholdet mellem forældre og barn og i svære tilfælde barnet mulighed for at opbygge en tryg relation til dig som forældre.

Der findes også situationer hvor det ikke har en varig betydning, man kan nemlig sagtens have en fødselsdepression men samtidig have kærlige følelser for sit barn der betyder at man møder barnet i dets følelsesmæssige behov for kontakt og nærvær.

Selvom kærligheden til barnet er der, kan man som forældre opleve det som en enorm sorg at den første tid går tabt i at man kæmper og det hele føles uendeligt eller uoverkommeligt. Det kan i sig selv være en god grund til at søge ordentligt hjælp og støtte.

“Hvorfor er det så svært at sige det højt?”

Mange af de forældre, jeg taler med, bærer på en stille, men tung skam.

Måske genkender du nogle af tankerne:

• “Andre kan finde ud af det – hvorfor kan jeg ikke?”
• “Hvad vil min partner eller familie tænke, hvis de vidste, hvordan jeg virkelig har det?”
• “Mit barn fortjener en bedre forælder”
• “Jeg burde være glad”

Det giver god mening, at det kan føles nemmere at skrive det anonymt et sted som ChatGPT. Men skam mister først rigtig sit greb, når den bliver mødt med forståelse – i relation til et andet menneske som virkelig forstår.

Når tankerne bliver ubehagelige eller skræmmende

Nogle forældre bliver forskrækkede over deres egne tanker.

Det kan være forestillinger om, at noget frygteligt sker. En uro ved at være alene med barnet. Eller tanker, der slet ikke føles som “en selv”.

Hvis du genkender det, er det vigtigt at vide: Tanker er ikke handlinger.

Gennem mit arbejde med både mødre og fædre med fødselsdepression har jeg igen og igen set, at disse tanker ofte er tegn på et nervesystem, der er overbelastet og i alarmberedskab – ikke et tegn på, at du er farlig eller ikke kan tage vare på dit barn.

Men det er også et tegn på, at du ikke skal stå alene med det.

Hvis du bliver bange for, at du kunne finde på at handle på dine tanker, er det vigtigt, at du søger hjælp med det samme – hos din egen læge eller en psykiatrisk skadestue. Du kan også fortælle det til en, du stoler på.

Det er meget få mennesker, der ender med at handle på disse tanker. Men når tankerne er meget mørke, vedvarende eller gentagende, er det et klart signal om, at du har brug for støtte.

ChatGPT kan være et første skridt – men ikke det sidste

Jeg forstår godt, hvorfor mange starter der. Det er let tilgængeligt, hurtigt og uden risiko for at blive dømt.

Og det kan være en måde at få sat ord på noget, der ellers er svært at formulere.

Men efterfødselsreaktioner er ikke kun noget, der skal forstås – det er noget, der skal bæres. Og helst ikke alene.

Måske har du også brug for hjælp til at finde ud af, om det, du oplever, er noget, du skal have støtte til. I så fald er det vigtigt, at der også kommer et menneske ind i ligningen.

Du er altid velkommen til at kontakte mig på mail (familiedannelse@outlook.dk) eller telefon 60 63 57 20, hvis du har brug for sparring på, hvordan du skal forholde dig til det, du oplever lige nu.

Hvornår er det tid til at række ud?

Hvis du kan genkende dig selv i noget af det her, vil jeg varmt opfordre dig til at søge støtte:

• Hvis tristheden eller tomheden fylder det meste af dagen
• Hvis du ikke længere mærker glæde eller interesse
• Hvis skyld og utilstrækkelighed fylder meget
• Hvis du er præget af uro, angst eller vedvarende tankemylder
• Hvis du begynder at tvivle på, om du kan klare det

Du kan starte hos din egen læge eller sundhedsplejerske, ligesom du er velkommen til at tage kontakt til mig.

Det kan føles sådan her – uden at være sådan for altid

Noget af det, jeg ofte siger – og som jeg også gerne vil sige til dig – er:

Det, du føler lige nu, er ikke nødvendigvis et udtryk for, hvem du er. Det er et udtryk for, hvordan du har det.

Og det kan ændre sig.

Med den rette støtte og professionel hjælp fra en fagperson med viden om efterfødselsreaktioner vil du opleve, at kontakten til barnet, følelsen af overskud og glæden stille og roligt vokser frem.

Til dig, der sidder og overvejer at spørge om du er god nok

Hvis du har lyst til at skrive: “Er jeg en dårlig mor eller far?” – så vil jeg gerne sige noget vigtigt til dig:

Det spørgsmål opstår næsten altid hos forældre, der tager deres opgave dybt alvorligt.

Det er et tegn på omsorg. På kærlighed. På et ønske om at gøre det godt for dit barn. Du kommer ikke at have det sådan her for altid. Det hjælper, at der er nogen, der går ved siden af dig i det.

Laura Kjær Jacobsen
Cand.pæd. i pædagogisk psykologi, jordemoder og terapeut

Læs mere om efterfødselsreaktioner i sidens gratis univers – her finder du en lang række artikler der dækker alle nuancer af viden om efterfødselsreaktioner – en hjælp til selv hjælp – som ikke kan stå alene hvis du er ramt af en fødsesldepression.

​

Her kan du også møde mig