Før fødslen
Jeg hjælper…
Dig der er bekymret eller frygter at føde
Dig der er bekymret over, at skulle med til fødslen
Dig der har brug for særlig tilpasset fødselsforberedelse
En-til-en samtaler og terapi
Jeg tilbyder individuelle samtaler i min hyggelige klinik i Skørping eller on-line på en sikker platform. Og er du indlagt kommer jeg gerne til dig. Vi arbejder altid sammen, ud fra hvordan det er menings- og virkningsfuldt for dig.
Fødselsforberedelse
Jeg tilbyder naturligvis fødselsforberedelse. Min baggrund som jordemoder og uddannet i psykologi betyder, at vi har mulighed for at gå dybt ind i de følelsesmæssige aspekter og styrke din mentale forberedelse, af den fødsel der venter på dig.
Når mine klienter kommer til mig, fordi de har brug for sparring eller terapi før fødslen, er det i nogle tilfælde, fordi de søger fødselsforberedelse, som i langt højere grad inddrager det psykiske aspekt, end du finder det noget andet sted.
Mange fødselsforberedelseskurser fokuserer på den fysiske del af fødslen og coping-teknikker og berører ikke de følelsesmæssige og mentale aspekter, der er forbundet med at skulle føde, eller med være med til sit barns fødsel som mand eller partner. Og dermed imødekommer disse typer af fødselsforberedelse, slet ikke behovet hos kvinder og mænd med fødselsangst eller interesse for at bruge det mentale, som deres stærkeste kort ved en fødsel. Har du behov for psykologisk støtte op til en fødsel og særligt tilrettelagt fødselsforberedelse? Det finder du hos mig.
Fødselsangst hos mænd og kvinder
Det kan være du som gravid, mærker decideret angst for fødslen. Det kan også være du gerne vil være gravid, men har svært ved at beslutte dig for det, fordi tanken om fødslen holder dig tilbage. Som mand kan det være, at du mærker voldsomt ubehag bare ved tanken om fødslen – og er i tvivl om du skal med til fødslen.
Grunde til fødselsangst
Der er mange grunde til at man kan være bange for at føde eller ikke har lyst til at komme med til fødslen. Det kan fx. være hvis du som kvinde har født før, eller som mand har stået på sidelinjen til en fødsel, der har været en voldsom oplevelse for dig. Det kan også være historier, billeder og forestillinger du har samlet gennem dit liv Det er min oplevelse at fødselsberetninger fra sociale medier, spiller en rolle for nogle der oplever at de frygter fødslen.
Hvis du har været udsat for fysiske overgreb tidligere, kan de naturligt også sætte sig som en angst for fødslen, som kan forekomme som et stor fysisk kontroltab. Det er meget vigtigt at du tager det alvorligt og overvejer at søge hjælp, enten hos mig eller en anden som er specialiseret inden for området.
Hvordan virker det?
Jeg hjælper dig med at få ro og tillid til processen du skal igennem sammen går vi ind i det som virker grænseoverskridende, uoverskueligt eller uudholdeligt at skulle igennem i forbindelse med fødslen. Det gør en verden til forskel, at få kigget på det forud for fødslen. Jeg hjælper dig i kontakt med nogle vigtige mentale ressourcer i dig og du vil komme til, at være mere “i ro” med det som venter på dig.
Dine følelser omkring fødslen kan sagtens ændre sig i løbet af graviditeten. Mange oplever at føle sig mere klar, når de nærmer sig termin. Men hvis du mærker decideret frygt, kan det virkelig være en fordel, at begynde og bearbejde det allerede tidligt i graviditeten.
Husk at du altid er velkommen til at ringe til mig, gratis og uforpligtende på 60635720, for at blive klogere på om jeg kan hjælpe dig.
Samtaler om valg af fødselsmåde
Det kan også være du har behov for at blive afklaret om hvordan du skal føde – fx ved kejsersnit eller vaginalt, eller om fødslen skal sættes i gang.
Når vi taler om fødselsmåder er vi oppe imod rigtig mange normer og indgroede billeder af, hvordan vi tror vi bør føde. Derfor kan det være enormt svært, at finde ud af, hvad der er rigtigt at gøre for dig.
Hos mig kigger vi ikke alene på de praktiske, medicinske og fysiske aspekter ved din situation. Vi ser også på det følelsesmæssige og arbejder hen imod, at du kommer til at hvile i, at den beslutning du træffer er den rigtige beslutning.
Her kan vi ofte nå i mål på bare en enkelt samtale. Denne ene samtale kan være guld værd i forhold til at du finder ro med din beslutning – og på den måde slipper for at bruge mere energi på, at føle dig usikker på den rette vej for dig.
Gratis forsamtale
Jeg tilbyder altid en gratis og uforpligtende forsamtale i telefonen, bare ring 60635720. Her kan du også få et bedre indtryk af om jeg er den rette til at hjælpe dig.
Du er velkommen til kontakte mig på telefon/sms 60635720 eller mail familiedannelse@outlook.com for booking af en tid.
Her kan du også møde mig
Du er mere end velkommen til at sige hej via mine platforme på de sociale medier.
Eller følg Fertilitet & Familiedannelses podcast lige her.