Processen der hjælper tilpasningen på vej

 

Hvordan lever man med, aldrig at få børn? Der er et spørgsmål de fleste mennesker, som er i fertilitetsbehandling og/eller oplever flere graviditetstab, stiller sig selv.

Spørgsmålet bliver ofte også bragt op i løbet af de fleste samtaleforløb, jeg har med klienter der kæmper for at få børn.

Spørgsmålet berører ikke kun de, som ser hen imod slutningen af et opslidende forløb, uden de er blevet forældre. Langt de fleste har på en eller anden måde brug for, at forholde sig til det allerede inden.

Når man ikke ved om man får børn. Er det naturligt at man har behov for, at undersøge om permanent barnløshed er noget man kan lære at leve med. Behov for at kunne forestille sig livet ude på den anden side også uden børn.

Det kan altså være hjælpsomt for mange, at vide hvordan man kan håndtere noget så voldsomt essentielt og svært, som permanent barnløshed kan være. Derfor føler jeg, at det er meningsfuldt, at skrive en lille artikel om netop dette.

 

Livet uden børn – føles det meningsløst?

Allerførst, så er det vigtigt for mig at skrive til dig, at vi alle reagerer forskelligt og tænker forskelligt om det liv der kan vente på den anden side, hvis vi ikke får børn.

Jeg møder mennesker, der på ingen måder kan forholde sig til livet uden børn. For hvem det virker fuldstændigt meningsløst, at være til uden at få børn. Og så møder jeg mennesker der, selvom det er en enorm smerte, kan forestille sig et meningsfuldt liv på trods af, at de ikke børn. Og alle afskygninger der imellem.

Selvom du som læser, måske bedre kan identificere dig med det ene end det andet, så er der en åbenlys fællesnævner for alle, der kæmper for at få børn: De ønsker sig det inderligt. Og det føles som en sorg for de som forbliver barnløse.

Samtidig, kan det efter en kamp der måske har været 6, 8 eller sogar 14 år, føles som en lettelse af give slip og i stedet give sig til at bearbejde sorgen.

 

Det kan være umuligt at forestille sig et andet liv

Når man er i gang med behandling eller kæmper for, at holde på graviditet efter graviditet, kan det være svært at give plads til, at tænke på det som livet kan være fyldt af hvis man aldrig bliver forældre. Derfor forstå jeg godt hvis det er svært for dig som lige nu fortsat kæmper, at forestille dig du kan leve et andet liv, end det du kæmper så hårdt for lige nu. Det er helt naturligt. Jeg tænker alligevel artiklen her kan være en hjælp, fordi det kan give dig en ide om, at der findes både måder og veje at komme igennem det, hvis man en dag, må leve som permanent barnløs.

 

Det sker når man beslutter sig for at stoppe kampen

Når man slutter forløbet hen imod at få børn, slipper man også uvisheden, man giver slip på drømmen om familien. Man ved det er sådan det bliver. Man får ikke børn. Uvisheden forsvinder. Det giver plads til det nye. Man er i en ny fase, hvor der pludselig er vished. Det giver plads til sorgen og til, at man kan bygge sit liv op om nye forestillinger og drømme.

 

Sorgens forløb

Den proces man træder ind i nu vil have to spor, hvor man veksler imellem den rene, smertefulde og svære sorg og det andet spor, som handler om meget konkret, at tilpasse sig det nye liv. Processen er vidt forskellig fra person til person. Også det tempo man bevæger sig i. Sorgen og reorienteringen påvirker hinanden indbyrdes. Det ene spor kan skubbe det andet spor fremad, såvel som de to spor kan bremse hinanden.

 

Re-orientering

Denne del er ofte mest praktisk betonet. Man får måske sat nogle kræfter og noget tid fri, som man har brugt på at være i behandling. Det kan være man begynder et frivilligt arbejde, engagerer sig i andre meningsfulde ting eller bruger mere tid sammen med mennesker man holder af. Det kan være man laver nogle andre økonomiske prioriteringer, finder et andet sted at bo eller søger i nye retninger arbejdsmæssigt. Det kan også være man fortsætter af den vej, man allerede er på og ikke gør de store forandringer.

 

Sorgen

Sorgen er det rum man forholder sig til tabet i. Det kan både være tabet af det liv man ikke får, lige som det kan være tabet af graviditeter eller børn man har mistet undervejs. Det er her man møder meningsløsheden, følelsen af afgrund og dyb magtesløshed over for de livsvilkår man er blevet givet.

Sorgen er sjældent noget nyt for mennesker der ser ind i permanent barnløshed. Sorg er for mange en del af livet, allerede mens man fortsat kæmper for at blive forældre. Sorg over meningsløsheden og tiden der går. Sorg over at falde uden for fællesskaber. Sorg over at leve et liv i uvished og på standby. Sorg over at mærke, hvordan det slider på en selv og kæresten. Det er en sorg der er uafsluttet og derfor svær at forholde sig til. Man ved ikke hvordan det hele ender. Til gengæld ligger der også håbet i denne fase.

 

En mere ren sorg

Når man stopper med at kæmpe bliver sorgen mere ren. Det bliver en sorg man kan forholde sig til. Der er nu noget vished. Ligesom man nu må slippe håbet. Det er dobbelt. Lettelse og forfærdeligt svært og udfordrende, for hvad nu hvis…. Hvad nu hvis det ville være lykkedes næste gang…?

Sorgen man møder når man ser ind i permanent barnløshed, ligner i højere grad sorgen, når vi som mennesker lider andre betydningsfulde tab. Som at miste et menneske vi elsker inderligt. Vi kan, må og skal indstille os på at leve videre uden det menneske – eller i dette tilfælde – de børn – vi aldrig får.

 

Sorgens bevægelse

Det der har en betydning er, at erkende sorgen for sig selv og være i sin proces, som et hvilket som helst menneske der sørger over et stort tab. Vi sørger alle forskelligt. Følelserne kan vise sig meget forskelligt og kommer og går. For nogle kommer sorgreaktionen senere end for andre. Og det er fint. Det vigtige er, at følelserne får plads på den måde, du har behov for. Det kan være i samtaler, i handlinger eller i stilhed med dig selv.

Som med al dyb sorg, der udvikler sig sundt, tilpasser man sig over tid. Man vænner sig til det. Barnløsheden bliver løbende en mere og mere integreret del af ens liv og over tid forholder man sig mindre og mindre til det.

Denne proces varer for de fleste flere år. Og sorgen kan komme tilbage, ved særlige begivenheder, der på en eller anden måde vækker følelserne omkring tabet. Det kan være terminsdatoer, tanker om hvilken alder det barn man ikke fik, kunne være i, særlige begivenheder i familien, andre mennesker i den samme situation….

 

En livssorg

Sorgen bliver det jeg kalder en livssorg. En sorg man bærer med sig hele livet. En sorg man stille og roligt finder ro med. Vænner sig til og med tiden lærer at leve med – og leve godt med. Også selv om man aldrig kan acceptere det.

Sorg er en del af livet som menneske og den kan vise sig som her, i form er permanent barnløshed. Det kan man selv og ens omgivelser let glemme. Så jeg vil til slut opfordre dig til, at turde forholde dig til din barnløshed, hvis den er eller bliver permanent ude i fremtiden, som en hvilken som helst anden stor sorg.

Forvent den samme stille tilpasning og sær de samme omsorgsfulde rammer for dig selv og forventninger til de mennesker du har tæt på dig, som efter et hvert andet tab. Bed om det du har behov for. Skab de forandringer i dit liv, du har brug for. Ved at give sorgen den plads, sorgen har brug for, bliver det lettere for dig at tilpasse dig det liv du er blevet givet.

Jeg ved dette ikke var et af de mest optimistiske indlæg – men jeg oplever hvordan det letter mennesker, turde at lade livet være hvad det nu engang er – også når det er virkelig råt og vi kan synes vi mangler ord og mening.

 

Hvis du som læser med har behov for en at tale med, eller er bekymret for om du selv eller en du holder af, er i en sund sorg proces, så er i velkommen til at sende mig en mail.

Kh Laura

 

Laura Kjær Jacobsen, Fertilitet & Familiedannelse

Laura Kjær Jacobsen, Fertilitet & Familiedannelse

Cand. pæd. i pædagogisk psykologi, jordemoder og samtaleterapeut

Hej og hjerteligt velkommen til Fertilitet & Familiedannelse.

Til dig der ikke kender mig, kan jeg sige, at jeg hjælper mennesker, der er ufrivilligt barnløse, er i fertilitetsbehandling eller oplever graviditetstab med at bearbejde deres oplevelser og sorg og derved komme bedre igennem deres forløb.

Overvejer du eller din partner, at komme i samtaleterapi hos mig (fysisk eller online), er du hjerteligt velkommen til, at booke en uforpligtende samtale med mig. Jeg vil glæde mig til at tale med dig og høre om det du går og kæmper med.

Jeg håber også du finder hjælp her på siden gennem artikler, meditationer og Fertilitet & Familiedannelses podcast.

 

Laura Kjær Jacobsen, Fertilitet & Familiedannelse

Laura Kjær Jacobsen, Fertilitet & Familiedannelse

Cand. pæd. i pædagogisk psykologi, jordemoder og samtaleterapeut

 

Hej og hjerteligt velkommen til Fertilitet & Familiedannelse.

Til dig der ikke kender mig, kan jeg sige, at jeg hjælper mennesker, der er ufrivilligt barnløse, er i fertilitetsbehandling eller oplever graviditetstab med at bearbejde deres oplevelser og sorg og derved komme bedre igennem deres forløb.

Overvejer du eller din partner, at komme i samtaleterapi hos mig (fysisk eller online), er du hjerteligt velkommen til, at booke en uforpligtende samtale med mig. Jeg vil glæde mig til at tale med dig og høre om det du går og kæmper med.

Jeg håber også du finder hjælp her på siden gennem artikler, meditationer og Fertilitet & Familiedannelses podcast.

 

Laura Kjær Jacobsen hjælper ved barnløshed, graivditet, efter fødseslreaktioner og fertilitetsbehandling

Her kan du også møde mig

Du er mere end velkommen til at sige hej via mine platforme på de sociale medier.

Eller følg Fertilitet & Familiedannelses podcast lige her.