KAN MAN VIRKELIG FÅ STRESS AF AT HAVE SMÅ BØRN???

Oooh yes!

De færreste tror det – men det kan give stress at være småbarns-forældre.

Bliv klogere på hvorfor her:

Vi har svært ved at forestille os, at det at blive forældre ikke “bare” er en håndterbar opgave.

Det er en almindelig samfundsmæssig antagelse, at “vi skal kunne HÅNDTERE at være forældre”.

Men den opgave kan være langt mindre ligetil, end som så.

Hvis du selv oplever, at være alvorligt stresset i forbindelse med at du er blevet mor eller far til et eller flere små børn…

Eller hvis du kender en som er stresset…

Vil jeg skynde mig at skrive,

-at det ikke er bestemte typer, der får stress

-at det ikke er mennesker med en særlig psyke, der bliver ramt af stress

-ALLE kan blive ramt af stress.

Og ligesom vi kan få stress af vores arbejde og vores privatliv – kan vi også få stress af have små børn.

Eller rettere – det er ikke børnene der giver os stress, men de vilkår som vi står i som nye forældre

Her hos Fertilitet & Familiedannelse, møder jeg ofte forældre til små børn, som helt reelt er stressede.

Der er en væsentlig forskel mellem deres situation og arbejdsrelateret stress. Forskellen er, at DE IKKE KAN BLIVE SYGEMELDT, så de kan restituere og komme sig.

Og det gør STRESS BLANDT SMÅBØRNSFORÆLDRE så KOMPLEKS og ofte langtrukken. Helingsprocessen bliver simpelthen længere, fordi de optimale vilkår ikke er tilstede.

Mange forældre der oplever stress SKAMMER sig, fordi de føler de burde kunne håndtere at være forældre

“Det kan andre jo” kan de sige til mig med tårerne trillende ned af kinderne!

Mit svar er altid “NEJ du burde ikke kunne håndtere det her”

DER ER ALTID ÅRSAGER TIL AT VI UDVIKLER STRESS

ÅRSAGEN ER:

Den belastning man er i her og nu

Den belastning man har været i, op til stressen for alvor bryder ud

SÅ HVAD KAN VÆRE ÅRSAG TIL STRESS BLANDT SMÅBØRNSFORÆLDRE?

Kimen til stress kan være lagt lang tid før, man overhovedet overvejer at blive forældre.

Det kan være en lurende arbejdsrelateret stress, man har gået i lidt for længe.

Det kan være man har oplevet en eller anden grad af psykologisk stress, fordi man kæmper med noget som er svært.

Fx i parforholdet eller i relationen til familie eller venner. Det kan være man mister en man holder af, bliver mobbet, dropper ud af sit stude eller mister sit job eller noget helt femte.

Stress kan også opstå i relation til barnets undfangelse. Fx i form at et langt opslidende fertilitetsbehandlingforløb, eller når man oplever at miste tidligt eller sent i graviditeten.

Stress kan begynde at spire under graviditeten. Det kan være man oplever store bekymringer undervejs, for barnets ve og vel. Det kan være man ved scanninger, får en svær viden der skaber usikkerhed om barnets overlevelsen og/eller trivsel i graviditeten og efter fødslen.

Det kan være fordi vejen til, at blive gravid har været lang, svær og usikker.

Det kan være man får at vide, at man venter tvillinger. Og tydeligt mærker, hvor stor en opgave det er, at skulle drage omsorg for to spædbørn – måske oven i det eller de børn, man har der hjemme i forvejen. To børn er en stor opgave. Og reducerer den lille mængde søvn man har mulighed for at få som nybagt forælder, yderligere

Mangel på søvn, og afbrudt søvn kan give stress.

Mangel på forudsigelighed kan give stress. Aldrig at kunne slappe af. Aldrig at vide sig sikker på, at nu sover mit barn/børnene den næste time. Angst for ikke at kunne sove når barnet/børnene sover kan give stress.

Kolik, og lange timer med et utrøsteligt og vågent barn, hvor afmagten vælter op i en, fordi man mærker man ikke kan hjælpe, Altid at skulle gå på listefødder og være på vagt, for ikke at risikerer at næste skrigtur starter.

Det er altid “mange bække-små” når en spirende stress begynder at folde sig ud. Hver lille bæk yder sit væsentlige bidrag.

Stress er en naturlig fysiologisk respons der opstår, når amygdala (hjernens vagthund) er overaktiv og sender stresshormoner ud i blodet. Det får kroppen til, at være i en eller anden grad af konstant alarmberedskab. Hele tiden på vagt.

Og egentligt er det ikke underligt, at man som forældre til små-børn kan udvikle stress, når man lægger de mange mulige årsager jeg beskriver ovenfor, sammen.

Det kan sagtens sætte gang i amygdala at mangle søvn, at skulle kæmpe for at blive forældre, at være bekymret for sit barn eller at opleve, at man ikke kan hjælpe sit barn, når det græder utrøsteligt.

Det der er underligt er at vi, i samfundet ikke rigtig erkender og anerkender, at stress også findes blandt mennesker i fertilitetsbehandling og nye forældre.

I samfundet taler vi ofte om, at når vi har det svært efter at være blevet forældre, så er det en efterfødselsreaktion, en fødselsdepression eller en belastningsreaktion.

Men i nogle tilfælde er det (også) regulær stress. Når vi erkender stressen, kan vi begynde at tænke og behandle tilstanden som regulær stress.

Dvs. forstå os selv som stressede. Og behandle os på samme måde som når mennesker er stressede fx af arbejdsmæssige årsager.

DET oplever jeg HJÆLPER.

Alene at se på tingene som de er. At indse at du er stresset, hvis det er det du er – betyder meget for, at du får det godt igen.

Der er forsket meget i stress. Og det giver os viden om hvad der skal til for at restituere efter stress. Viden om hvad der virker.

Der er selvfølgelig den førnævnte udfordring, at vi som forældre ikke sådan lige kan sygemelde os. Og at der kan være nogle særlige følelsesmæssige elementer som også skal bearbejdes.

Derfor er det som stressramt forældre relevant, at få hjælp af fagpersoner, som er vant til at arbejde med stress i denne særlige livsfase.

Terapeuter som kender de særlige vilkår det giver, samtidig med at det har erfaring med, hvordan man kan navigere i dem og komme ovenpå, på trods af at kilderne til at den stressen vedligeholdes, fortsat er en del af ens liv.

Hvis du læser det her, og kender dig selv i det – og stadig tænker, at du ikke klarer opgaven som forældre godt nok, at du det må være fordi du ikke er stærk nok, rolig nok, robust nok osv…

Så vil jeg bede dig smide den sidste rest ag selvbebrejdelser over bord, give ansvaret for din stress tilbage til din livssituation og din amygdala, med de specielle vilkår du står i. Sådan du i stedet kan begynde at fokusere på, hvad der skal til for at du så småt kan begynde at restituere.

Som altid er du velkommen til at tage kontakt – tage imod en gratis forsamtale (ring/skriv +45 60 63 57 20) og blive klogere på hvad der skal til for at hjælpe dig, eller en du holder af 💖

Brug for hjælp?

Kontakt mig for en gratis afklarende samtale i telefonen

Under vores samtale vil jeg lytte til, hvordan du har det og du vil få mere klarhed over din situation og dine muligheder.

Tilbuddet gælder også dig der læser med som pårørende. Samtalen kan give dig indsigt i, om den du er bekymret for, har behov for hjælp. Og du vil få vinden om hvad du kan gøre for, at støtte vedkommende bedst muligt.

Laura Kjær Jacobsen - Klinik for Fertilitet & Familiedannelse