Kolik eller anden uro: Nænsom metode til at trøste dit barn

Kolik eller andre gener! Nænsom og virkningsfuld metode til, at hjælpe og trøste din baby

Denne artikel er relevant for dig, der har et lille barn der er uroligt, som du gerne vil hjælpe på en kærlig og omsorgsfuld måde.

Det kan være på grund af kolik eller refluks eller af helt andre årsager, som du måske ikke kender.

Du kan hjælpe dit urolige barn – også selvom det ikke føles sådan!

I denne artikel beskriver jeg, en omsorgfuld måde, du kan hjælpe dit barn med at finde ro, hvis det fx har kolik, refluks eller blot virker er utilpas, grædende, uroligt og måske forpint.

Når du læser med her, gætter jeg på at du har gjort alt, for at hjælpe din utrøstelige og urolige lille baby. Og du har oplevet, at det ikke har virket, eller kun delvist har hjulpet.

Dit barn er stadig uroligt, græder meget, sover dårligt og virker forpint.

Det kan være sundhedsplejersken eller lægen mener, at dit barn har kolik og at du bare skal acceptere det og vente på, at det går over.

Men det betyder også, at du skal se på, at dit lille barn lider. Det betyder, at du skal leve med al den uro og stress det skaber for dig.

Gratis minikursus – Kolik: kærlig og virkningsfuld metode til trøst af urolige småbørn

Sådan trøster og hjælper du din urolige baby (Det kan være de bedste 30 minutter du bruger lige nu).

Du er udsat for store mængder stress, hvis dit barn har kolik, eller er uroligt af andre årsager

At stå et lille barn i sine arme, som er svært eller umuligt at hjælpe, er ubeskriveligt hårdt og stressende at være i.

Som forældre er der ikke noget man hellere vil end, at kunne hjælpe sit barn.

Som forældre til et barn, der er meget uroligt og måske har kolik, ved jeg, at du tænker rigtig meget på, hvad der mon galt med dit barn og hvordan du kan løse det.

I denne artikel finder du svaret på, hvordan du kan støtte dit barn, på en kærlig måde og hjælpe det til ro, når det er uroligt og virker utilpas og forpint.

Du kan også vælge, at lære den kærlige metode til at hjælpe dit barn på, i det tilhørende gratis minikursus.

En kærlig metode der hjælper børn og forældre

Hos Fertilitet & Familiedannelse, hjælper jeg dagligt forældre og deres urolige småbørn til, at finde ro. Mange forældre kommer med børn, der har kolik eller refluks, sover dårligt og/eller græder meget.

Den metode du kan læse om her, er en varm og omsorgsfuld metode, der støtter og hjælper dig og dit barn, igennem de store mængder af stress i begge oplever.

Der er nemlig meget du kan gøre for, at hjælpe dit barn med at finde ro, hvis det har kolik, refluks eller af andre og måske uvisse årsager, er uroligt.

”Det er mit ønske, at den her metode – fordi den skaber ro og knytter børn og forældre tættere sammen – skal kunne hjælpe så mange forældre som muligt”

– Laura Kjær Jacobsen

Metoden der hjælper dit barn igennem kolik eller andet ubehag

Metoden jeg vil lære dig, er nærværende omsorgsfuld og dybt beroligende – også for dig som forælder. Du er dagligt er udsat for store mængder stress, i forbindelse med dit lille barns kolik, uro, dårlige søvn og utilpashed.

Metoden bygger på den forskning og viden, der findes om spædbørn, gråd og trøst. Og den bygger på mange års erfaring med, at hjælpe forældre med at trøste og berolige deres urolige og utrøstelige børn.

Gode erfaringer fra praksis

På Fertilitet & Familiedannelses klinik, anvender jeg metoden terapeutisk og ser, hvordan den hjælper børnene med at finde ro og hvordan den bringer barn og forældre endnu tættere sammen.

Velfunderet professionel hjælp kan være en gave, når man fx har barn med kolik eller refluks. Men der er meget du kan gøre selv. Dit barn lider og har brug for at læne sig ind i din ro, for at kunne finde ro og tryghed indtil symptomerne letter. Det er det du kan lære her.

Du kan også vælge at lære den kærlige metode til at hjælpe dit barn på i det tilhørende GRATIS videokursus

Kurset er relevant for dig, der er forældre til et uroligt lille barn, uanset om det skyldes Kolik, refluks eller noget helt tredje.

(Kurset er ikke møntet på salg – men på at hjælpe dig videre ved at at inspirere dig til, hvad du selv kan gøre for, at hjælpe dit barn godt igennem det, barnet oplever og til ro).

Gråd i trygge rammer, forløser stress hos børn med kolik eller anden uro

Du kender det måske selv? Den ro og følelse af afslappethed der breder sig i din krop efter at tårerne har fået lov at trille. Eller følelsen efter, at en du holder af, virkelig har lyttet til dig, når du har haft det rigtig svært.

Fysisk uro og gråd, er det lille barns eneste måde at udtrykke ubehag og utilpashed. Og gråden har en meget vigtig funktion, den hjælper dit lille barn tilbage i ro og bedre balance.

Og det gør den også, selvom barnet græder, fordi det er forpint af fx kolik eller refluks smerter og du er i en situation hvor du ikke kan fjerne barnets ubehag.

Hvis gråden blot ophører, fordi barnet er blevet afledt, betyder det ikke at ubehaget ophører.

For barnet kan det betyde, at det ikke har fået mulighed for, at forløse nogle af de stressende sanseindtryk det oplever.

Barnets sprog

Gråd, klynken og fysisk uro er barnets sprog. Det kan virke kontraintuitivt at lade sit barn græde. Men så længe dit barn får en optimal støtte undervejs, er det du gør faktisk, at du tillader dit barn, at reagere og ”fortælle”. Det forløser stress hos barnet, på samme måde som hos en voksen.

Bruger du afledning som strategi?

Afledning kan altså medvirke til, at forværre den uro du oplever hos barnet. Når vi leder barnet væk fra gråden hober stressen sig op hos barnet. Det gør det blot endnu sværere for det, at finde ro.

Din lille baby har brug for at få mulighed for at græde, klynke, vride sig og vise sin utilpashed i en tryg favn. Det giver barnet optimale muligheder, for at forløse den stress barnet oplever.

Jeg ved det kan føles helt uoverskueligt, at skulle tillade endnu mere gråd og uro hos dit barn.

Jeg lover dig, det slet ikke vil føles sådan, når du har læst det her til ende. Med metoden her, viser jeg viser dig en anden vej. Som er god for dit barn og føles langt mindre anstrengende for dig.

Og jeg lover at give dig en ”bagdør” hvis det bliver svært for dig at undvære dine gamle trøste-strategier

Har du brug for hjælp?

Book en gratis afklarende samtale i telefonen. 

Under vores samtale vil jeg lytte til, den situation du og dit barn står i. Du vil få viden om, hvad du kan gøre her og nu og høre hvordan jeg kan hjælpe jer.

Kunsten at være et trygt holdepunkt for dit barn 

Det lille barn fødes med et umodent nervesystem. Det er afhængigt af forældre eller andre nære personer, for at kunne bearbejde og regulere følelses- og sanseindtryk.

Derfor har barnet behov for et modent nervesystem at læne sig ind i.

Vi kender det også fra lidt ældre småbørn. De har ofte også behov for støtte til, at regulere deres følelser på en sund måde. Hos spæd- og småbørn er dette behov endnu mere udpræget.

Kolik og anden uro hos barnet = store mængder stress for dig!

Et lille barn, der fx har kolik, vil være uroligt. Det sover måske dårligt, kan være svært at trøste og virker sjældent rigtig glad og tilpas. Det er ubeskriveligt stressende at være forældre i.

Mange mødre (og fædre) bagatelliserer ofte, hvor stressende det faktisk er, fordi de føler de burde kunne håndtere det. Det er helt naturligt ikke at kunne bevare roen i din situation.

Selv rolige forældre når deres grænser for hvad de rummer, efter nogle dage med et skrigende, uroligt og utilpas spædbarn

Selvom du forsøger alt og ofrer dig 24 timer i døgnet, kan det virke som om dine anstrengelser og forsøg på at lindre dit barnets uro, preller fuldstændig af og ingen virkning har.

Forældre til et kolikbarn, bliver altid udmattede

I mit terapeutiske arbejde med forældre oplever jeg, hvordan selv de mest rolige forældre bliver totalt udmattede. De kommer til klinikken med flossede nerver og en følelse af, intet at kunne gøre for deres lille barn.

Som forældre er du, i lange perioder af døgnet, udsat for dit barns uro, gråd og utilpashed, uden virkelig at kunne hjælpe det.

Og det eneste du ønsker og længes efter er formentligt, at dit barn føler sig tilpas og finder ro i jeres kærlige og tætte kontakt.

Når intet hjælper

Det ER bare stressende! Det strider i mod vores dybe trang til, at kunne hjælpe vores barn og føle os tæt og kærligt knyttet til det. Og den stress sætter sig i dit nervesystem.

For mange forældre skaber den stress en konstant agtpågivenhed og barnets uro kan vække stort følelsesmæssigt og fysisk ubehag. Mange forældre kommer til, at være på vagt hele tiden. Når barnet endelig sover, har man måske svært ved rigtig at slappe og frygter hvad næste vågne periode bringer.

Uro og stress i nervesystemet – på dig og din lille kolik-baby

Når man ikke lykkedes med at hjælpe sit barn og bringe det til ro og tilpashed, fører det meget ofte til usikkerhed og bekymringer. Det skaber frustrationer og uro hos forælderen. Det gør helt naturligt omsorgen for barnet mindre rolig og afbalanceret.

Når det er naturligt, så er det fordi stress i så stort omfang, påvirker vores nervesystem og sætter gang i det, der kaldes kamp-flygt responsen i os. Det er en uhensigtsmæssig stress respons, når man skal hjælpe sit kolik barn til det finder ro.

Det nedsætter vores empati og evne til at aflæse og imødekomme barnet.

Derfor vugger vi vores børn

Det er og så den respons, der får os til at forsøge og trøste vores børn, ved fx at sætte os på en pilatesbold og hoppe op og ned, trave rundt med barnet i stuen, køre tur med det, lægge det i en slyngevugge, synge anspændt for det eller sige rytmiske ”schysss” lyde til barnet.

Og i nogle tilfælde virker det (måske) og barnet falder til ro. Andre gange ikke.

I mange tilfælde, hjælper de rytmiske bevægelser den voksne til, at kunne være i situationen. Samtidig skaber de rytmiske bevægelser en følelse af, at gøre noget aktivt for at hjælpe barnet.

Din strategi øger både din og dit barns stress

Problemet er at, netop den form for aktivitet fodrer vores hjerne og nervesystem med signaler om, at der er fare på færde. Det fastholder os i stress, som er uhensigtsmæssig og forhindrer os i at hjælpe vores barn.

Gode gamle trøste-strategier skaber blot mere stress
Der er tre udfordringer ved den fremgangsmåde, som det er vigtigt, at du kender.

(også selvom det føles som om, at jeg tager det eneste fra dig, som virker lige nu! Jeg lover at jeg i stedet giver dig et trygt alternativ, som virker endnu bedre).

1. Manglende forløsning af stress hos barnet

Rytmiske bevægelser og lyde afleder blot barnet. Det afholder det fra, at udtrykke og forløse den utilpashed barnet oplever. Denne manglende stressforløsning, kan bidrage til vedholdende, hyppig gråd og uro og dårlig søvn hos barnet.

2. De rytmiske bevægelser fastholder din stresstilstand, når du skal skabe ro hos dit barn.

De er ofte fysisk krævende. Hurtige rytmiske bevægelser eller lyde, aktiverer og fastholder kæmp-flygt-responsen i forælderens nervesystem. Modsat en krop der er i ro, signalerer den form for aktivitet til hjernen, at der er grund til at være på vagt. Det vedligeholder forælderens stress.

3. Barnet sanser dit nervesystem

Fordi barnet er i stand til, at fornemme og sanse forælderens sindstilstand, mærker barnet stress og uro hos forælderen. Det kan påvirke barnet og hæmme dets mulighed for, at forløse sit eget ubehag og falde til ro.

Min personlige erfaring med kolik

(Her vil jeg gerne indskyde en lille personlig beretning – som du er velkommen til at sprige over.)

Jeg selv har gjort alt det, der IKKE skaber ro på den lange bane. Da jeg blev mor for anden gang for syv år siden. Da jeg blev mor for tredje gang brugte jeg i stedet den metode du kan lære i minikurset – og det gjorde en stor forskel.

Jeg vidste simpelthen ikke bedre dengang og var fuldstændig magtesløs og presset over min lille søns gråd og søvnløshed… Så jeg har selv brugt aftener og nætter på en pilates-bold. Med ”syrearme” og et hoved, der ofte var ved at sprænges af frustrationer og bekymringer.

Sådan hjalp metoden mig

Det blev noget helt andet, da jeg blev mor for tredje gang – fordi jeg begyndte, at eksperimentere med metoden, som du kan lære her.

Det blev faktisk begyndelsen til, at hjælp til urolige småbørn i dag, er et af de mest efterspurgte tilbud hos Fertilitet & Familiedannelse.

Dit barn spejler dig – det har brug for din ro

Børn er udviklet til at sanse, opleve og spejle sine forældre. Dette er en vigtig del af grundlaget for dets overlevelse.

Det betyder også, at det formentligt formår at sanse stemninger hos forælderen. Uden at barnet på nogen måder er i stand til at forstå, eller omsætte det kognitivt. Barnets oplevelse i samspillet med forælderen registreres alene i barnets nervesystem.

Dit barn har bug for dig til at regulere sit nervesystem

Fordi barnets nervesystem er umodent, har det behov for et stabilt holdepunkt, når det oplever overvældende følelser og sanseindtryk. Fx smerter og uro i forbindelse med refluks, kolik eller øresmerter. Barnet har brug for at fornemme en tæt forbindelse med en voksen, for at forløse stress (og finde ind i en dyb længerevarende ro).

Derfor er det vigtigt at du er i kontakt med dig selv, ved at være opmærksom på hvordan du selv har det i situationen hvor du trøster dit barn. Ligesom det er vigtigt du er i tæt kontakt med dit barn, når det er uroligt/græder.

Sådan opretholder du forbindelsen til dig selv og dit barn mens du trøster

Når du som voksen overvældes af stress, bekymringer, afmagt eller dårlig samvittighed, fordi du har svært ved at hjælpe dit barn, kan du opleve stor frustration.

Det får dig til at rette din opmærksomhed på din egen og barnets lidelse og du begynder måske intenst at bekymre dig og søge løsninger. På samme måde som de rytmiske bevægelser, fodrer denne sindstilstand din stressrespons og du mister meget nemt kontakten med dig selv og dit barn.

Bevar forbindelsen

Forudsætningen for, at du kan være i en beroligende kontakt dig selv og dit barn, er at du ikke mister forbindelsen med dig selv og dit barn. Derfor er det vigtigt at holde fokus på at bevare denne vigtige forbindelse. Eller på at genskabe den, hvis du mærker at forbindelsen er ved at briste

Konkrete strategier hjælper dig

Tricket i metoden er derfor, at opretholde kontakten med dig selv og dit barn, ved at anvende nogle helt præcise strategier, til at skabe ro inden i dig selv. På trods af den stress du udsættes for, når dit barn er uroligt. De strategier vil jeg præsentere dig for om lidt.

I kraft af din kontakt med dig selv, bliver du er fast holdepunkt. Du får skabt plads til, at være vidne til det ubehag, dit barn gennemlever og støtte barnet i det.

Hvad skal du gøre i stedet for det du plejer?

Du skal sidde eller ligge godt og roligt med dit barn i armene (eller ved siden af dig, hvis du har et lidt ældre barn, der ikke vil være hos dig). Ved at sidde godt og roligt, i en behagelig siddestilling undgår du, at signalere til din hjerne, at der er fare på færde. Det skaber ro i dit nervesystem.

Netop dette gør det langt lettere, at bibeholde forbindelsen til dig selv og dit barn. Derved bliver du en langt bedre støtte for barnet. Barnet fornemmer dette og falder lettere til ro.

Hvorfor er denne metode bedre til, at hjælpe børn med kolik eller anden uro?

Den rolige støttende tilgang, er bedre end den, der er præget af uro og afledningsstrategier, fordi børnene ofte efter kort tid begynder at falde til ro på en anden måde end tidligere.

En del børn falder allerede hurtigere til ro, første gang du begynder at praktisere den nye metode. Du kan opleve, dit barn ligger stille og roligt og begynder at søge øjenkontakt med dig – eller at dit barn falder i søvn og sover helt tilpas og afslappet på din mave.

Et barn der derimod falder til ro, oven på et intenst forsøg på, at stoppe gråden og skabe ro i barnets krop, ligger ofte lidt anspændt efterfølgende. Ligesom barnet også ofte kun vil være i ro eller sove kort tid ad gangen, inden uroen starter på ny.

Smelter dit barn sammen med dig?

Hvis du ligger med barnet på maven, vil du derfor kunne opleve at det ikke smelter sammen med dig i fuldstændig afslappethed, på samme måde som et barn, der roligt, er blevet støttet i sit behov for at reagere med gråd eller uro.

Ved at bruge denne rolige, omsorgfulde tilgang, skaber du ordentlige forudsætninger, for at dit barn får forløst stress. Metoden signalerer både til den voksnes og til barnets nervesystem, at der ikke er fare på færde. Herved kan barnet trygt falde til ro og blive ro/sove i længere tid

Det kan være du undrer dig over, hvordan jeg ved, at et barn påvirkes af den tilstand dets forældre befinder sig i?

Det viser sig blandt andet, i den omfattende forskning der undersøger, hvordan helt små børn påvirkes af deres forældres mimik, omsorg og mangel på samme. Ligesom forskning i hjernens spejlneuroner understøtter, at barnet påvirkes af forældrenes sindsstemning. Blandt andet fordi forælderens sindsstemning kommer til udtryk, i den måde forældrene håndterer og trøster barnet på.

Metoden: Sådan beroliger og støtter du dit lille barn hvis det har kolik – eller anden uro

Her kan du læse om metoden, som sikrer at du støtter og hjælper dit barn bedst muligt, når det er forpint og har brug for trøst.

Målet er, at du skal være et trygt holdepunkt for dit barn, som dit barn kan ”læne” sig ind i og finde ro hos, mens det kæmper med det ubehag barnet oplever.

Du kan også vælge, at lære den kærlige metode til, at hjælpe dit barn på i det tilhørende GRATIS videokursus

Kurset er relevant for dig, der er forældre til et uroligt lille barn, uanset om det skyldes Kolik, refluks eller noget helt tredje.

(Kurset er ikke møntet på salg – men på at hjælpe dig videre ved at at inspirere dig til, hvad du selv kan gøre for, at hjælpe dit barn godt igennem det, barnet oplever og til ro).

1. Behagelig siddestilling skaber ro i nervesystemet

Du skal sørge for at du sidder/ligger behageligt mens du støtter dit barn i sin proces. Sæt dig godt. Fx i din seng eller sofa, i en stilling du kan blive i i lang tid. Hvis du har et lille barn kan det ligge på maven på din mave, mens du kærligt holder om det.

Målet er ikke at barnet skal være i ro. Det må gerne vride sig, spænde i kroppen og baske med arme og ben. Det vil langt de fleste børn gøre.

At samle barnet

Prøv at vurdere, om det hjælper barnet, at du omsorgsfuldt samler arme og ben en smule. Det kan særligt for det helt lille barn være beroligende, fordi det minder om livmoderen. Hvis du har en oplevelse af, at det øger barnets frustrationer, så lad barnet baske videre.

Sørg også for at støtte dine arme med puder, så din krop kan slappe så meget af som muligt, mens du hjælper dit barn. Det er afgørende at du prioriterer dette punkt.

Hvis du har et lidt større barn

Har du et større barn, der kan bevæge sig lidt mere og i sin frustration og uro, ikke vil være i dine arme, kan du sætte dig behageligt tilrette, sammen med det i jeres seng. Med små berøringer og din stemme vise, at du er der og hjælper barnet.

Det kan være ved med at sige ”Jeg er her ved dig. Jeg ved du har det svært lige nu. Jeg passer på dig og jeg hjælper dig”. Hold dig til korte sætninger og gentag de samme sætninger hver gang barnet har brug for at du støtter det. Gentagelsen og enkeltheden skaber ro og tryghed for barnet også selvom det ikke forstår ordene.

Rolige berøringer

Det kan være med rolige berøringer, hvis barnet rummer det. Fx en rolig hånd på barnets lænd, som tillader barnet at bevæge sig frit, samtidig med at det får en fornemmelse af lidt hold. Det lidt større barn, vil formentligt blive klar til, at sidde hos dig efter lidt tid. Til at begynde med, er det måske uden at du holder om det. Lidt senere kan du måske få lov til at holde om det.

Sørg for dig selv – virker det forkert?

Det kan måske virke kontraintuitivt, at du skal sørge for dig selv og din egen komfort, mens dit barn kæmper med uro, gråd og ubehag. Det kan for mange føles lidt som at være passiv, ja måske endda lidt ligeglad med barnet, at sikre du selv sidder godt.

Tværtimod hjælper det barnet. At du sidder godt skaber ro i dit nervesystem. Det bliver nemlig langt lettere for dig, at finde ind i en ro, der gør at du kan være det trygge holdepunkt, som dit barn netop har så meget brug for, for at det kan finde tilbage i ro og indre balance.

2. Hold øje med hvordan du selv har det, mens du trøster dit lille barn

Fra erfaring i arbejdet med urolige spædbørn, hos den tyske psykolog Thomas Harms, ved vi, at det virker beroligende på børnene, at forældrene har opmærksomhed på sig selv. Dermed undgår du at din indre uro tager over og bliver styrende for, hvordan du som forældre føler eller handler, når dit barn er uroligt.

Når forælderen begynder, at rette sin opmærksomhed et andet sted hen end hos barnet, virker det beroligende for børnene. Og forældrene får lettere ved, at vurdere hvad barnet har behov for, fordi hun/han ikke længere, er viklet følelsesmæssigt ind i sin følelse af afmagt og barnets lidelse i samme grad som som tidligere.

I tæt kontakt med dig selv, når du trøster

At være i tæt kontakt med dig selv betyder, at du er opmærksom på din egen sindstilstand og fokus. Vejtrækningen kan hjælpe dig med begge dele.

For at du kan bibeholde kontakten til dig selv og dit barn, i situationer der er kilde til stor stress, er det vigtigt at du som det første registrerer hvornår du er ved at miste forbindelsen og bevæge dig over i en følelse af stress, frustration eller måske afmagt.

Hvordan mærker du når stressen begynder at boble?

Prøv engang at reflektere over, hvordan du mærker det i din krop, når du begynder at føle dig afmægtig og stresset i de situationer hvor du forsøger at hjælpe dit barn med at falde til ro.

En af de første indikatorer på, at vi begynder at være pressede er, at vejtrækningen bliver overfladisk og anspændt.

Lad derfor dette være et tydeligt signal om, at du aktivt skal sørge for at finde tilbage i ro – med hjælp fra de forskellige metoder jeg beskriver nedenfor.

3. Vejtrækningen som fokuspunkt

Det allermest centrale i forhold til, at finde tilbage i ro, er at rette fokus på din vejrtrækning. Hvis den er begrænset til brystkassen, begynd da at trække vejret ned i maven.

Vejrtrækningen må på ingen måder være mekanisk eller unaturligt dybt Bare træk vejret ned i maven, som du vil gøre det helt automatisk og normalt hvis du var afslappet.

Ret nu dit fokus på følelsen af maven, der bliver blød og hæver sig en lille smule. Læg mærke til hvordan det føles inden i maven og vær bevidst om den ro, der måske spreder sig i din krop.

Stress gør det svært at mærke roen og det er ok

Hvis du er stresset, er det ikke sikkert at du mærker nogen form ro brede sig. Så er målet blot at holde fokus på maven, der bevæger sig op og ned. Det er i virkeligheden alt du behøver for at lykkedes med det her.

Når jeg beder dig holde fokus på din vejrtrækning, så er det til dels fordi det virker beroligende på barnet og dels fordi selve vejrtrækningen virker beroligende for dig.

Ligger dit barn på din mave, kan du fokusere på hvordan din mave møder barnets mave. Det vil have den samme effekt og øge følelsen af kontakt mellem dig og barnet.

Dit fokus skal trænes

Din opmærksomhed vil, særligt i begyndelsen, lynhurtigt flytte sig over i til barnet igen – men fortvivl ej.

Du vil relativt hurtige blive så vant til, at have dit primære fokus på din vejrtrækning, mens du er der for dit barn, at du automatisk kommer til at holde dit fokus tilbage på den beroligende bevægelse i maven, når du trækker vejret.

4. Bevar forbindelsen til dig selv 

Dit barn har behov for at have dit rolige nervesystem, at læne sig ind i for at kunne falde til ro. Og det er din opgave, at give det det. Vend altid tilbage til at fokusere på din vejrtrækning i maven, hvis du mærker, du får svært ved at være i situationen.

For at du kan bevare forbindelsen til dig selv og dit barn, er det hjælpsomt, at du anser dit barns uro, gråd og/eller ubehag, som en opgave, hvor DU er nøglen.

Derfor skal du også sørge for, at du selv får den bedste mulige støtte undervejs. Det er vigtigt at du med dine handlinger gør alt for at ”fortælle” dit nervesystem at der ikke er fare på færde.

5. En hjælper – to effektive muligheder

Det kan være meget overvældende at være alene og samtidig føle sig så magtesløs, fordi man ikke kan hjælpe sit utrøstelige kolikbarn til ro.

Ligesom det kan være til stor irritation, at have sin partner i nærheden, mens man forsørger at trøste sit barn. Begge dele kan skabe ekstra uro hos dig og bidrage til, at du mister forbindelsen til dig selv mens dit barn græder/har svært ved at finde ro.

Her får du to værktøjer, som giver dig den støtte du har behov for.

Hvis du har en partner eller andre, som ofte er i nærheden, når du støtter dit barn, så tag en snak med hende/ham om hvordan han/hun kan være en god støtte for dig, mens jeres barn har behov for trøst.

Ofte er det forskelligt, hvad du har brug for fra gang til gang. Derfor er det i min erfaring optimalt, at den anden blot spørger ”Hvordan kan jeg være den bedste støtte for DIG lige nu?”

Det er vigtigt at du tillader dig selv, at mærke efter hvad der ville kunne hjælpe dig. Det kan være alt fra en mere behagelig siddestilling, til et kram eller en støttende hånd i ryggen. Det kan også virke beroligende, at din partner sætter sig bag dig, så du kan læne dig op af ham eller hende og i er sammen om at hjælpe jeres barn igennem dets ubehag.

Hvis du er alene

Hvis du er alene, kan forestillingen om en hjælper, være ligeså stor en støtte, som en fysisk person. Du kan forestille dig en person – virkelig eller uvirkelig – som kommer og støtter dig, på præcis den måde du har behov for.

Det kan være en gammel bedstemor, du har følt dig tryg hos eller en fantasifigur, som kommer og giver dig en kram og siger noget beroligende. Det hjælper dig til, at bevare kontakten til dig selv og få ro på den stress som du mærker presser sig på.

6. Et hjælpsomt mind-set som forældre til en kolik baby

Det mest naturlige, når man oplever den form for stress, man nu engang oplever med et meget utrøsteligt og uroligt kolikbarn er, at havne i en eller anden form for offerfølelse. Det gør de fleste helt automatisk og det et helt naturligt. (Jeg har i øvrigt også selv været lige præcist dér, når min mellemste søn, vågnede efter kort tid eller var utrøstelig).

Offerfølelsen har den bagside, at den fastholder dig i følelsen af magtesløshed. Det gør det svært for dig, at bevare kontakten til dig selv. Det gør det også svært at mærke efter hvad DU har brug for, for at kunne bevare roen mens du hjælper dit barn. Og netop dette er helt centralt for at ud lykkedes med denne metode.

Når frustrationer påvirker dig

Når dit barn har brug for dig, som et trygt holdepunkt, for at bearbejde indtryk og falde til ro, har dine frustrationer over situationen en uhensigtsmæssig virkning. Det skaber blot endnu mere uro hos dig.

I den situation, hvor du mærker dine frustrationer presser sig på, er det derfor ekstremt hjælpsomt at holde fast i, at det lige nu, er din vigtigste opgave, at være et trygt holde punkt for dit barn, uagtet hvor hårdt det er. (Og det ER sindssygt hårdt!!)

Giv frustrationerne plads et andet sted

Frustrationen over at det er hårdt, må du meget gerne give plads på et andet tidspunkt. Når dit barn er i ro eller ikke er til stede. Ligesom barnet har behov for at give slip på stress, har du det også.

Det er vigtigt, at du får mulighed for at give det plads, sammen med mennesker som formår at lytte og støtte dig. For det er en svær og frustrerende kamp du kæmper lige nu. Mennesker der fortæller dig gør det godt og at du er sej! (For det er du!)

Bruger du metoden jeg beskriver her, behøver du ikke længere at føle dig magtesløs. Du vil opleve, at metoden skaber en ro hos dig. Mange forældre fortæller, at de efter lidt tid med metoden, via deres vejrtrækning, stort set altid har adgang til den dybe ro, der betyder at de kan være der for deres barn.

Sådan kan du forvente, at dit barn reagerer

Du kan opleve at dit barn reagerer på forskellige måder, når du begynder at praktisere denne omsorgsfulde og kærlige måde, at støtte dit barn på.

Mange børn falder umiddelbart ind i den ro, de pludselig mærker hos deres forælder. Fordi den der trøster barnet, fysisk er i ro og sidder behageligt. Og er bevidst om, at holde fokus på sin vejrtrækning og på, at forblive et trygt holdepunkt for sit barn.

Når jeg arbejder terapeutiske med metoden, sammen med forældre og børn hos Fertilitet & Familiedannelse, falder mange børn til ro på en måde, som forældrene ikke har oplevet før. Det gør mig uendeligt taknemmelig at være vidne til.

Og det gør mig glad, når forældrene oplever det, de længes allermest efter: Deres lille barn der hviler i fuldstændig ro og tilpashed.

En helt anden følelse hos forældre og børn

Der kommer en helt anden kontakt mellem forældre og børn. En tæt og kærlig kontakt som en del forældre også længes uendeligt efter. Nogle forældre fortæller, at den nærhed de pludselig føler til deres lille barn, bare føles rigtig på en helt særlig måde.

Når du selv når dertil, så dvæl endelig ved det og sug det til dig. Det bliver ikke sidste gang, du kommer til at opleve det, hvis du fortsætter med at støtte dit barn på den her måde.

Når du anvender metoden, får dit barn plads til at reagere på kolik, refluks eller andet ubehag, som det oplever

Det er nyt for dit barn

Det er nyt for dit barn. Derfor vil nogle børn til at begynde med reagerer på metoden, ved at blive mere urolige og græde mere intenst, inden de falder til ro.

Det vil formentligt være sådan i en periode, indtil barnet falder rigtig ind i din ro. Hvis barnet hidtil er blevet afledt med fx vuggen, amning eller flaske når det reagerede, har det formentligt noget der aldrig har fået plads, som det har brug for at slippe og ”fortælle” om før det kan falde til ro.

Vær tålmodig

Det kan være meget foruroligende, at opleve barnet reagerer kraftigere, selvom du er mere i ro. Det der sker her, er en vigtigt forudsætning for, at barnet på får lettere ved at finde ro fremover.

Når du ved at være i ro, giver barnet plads, får barnet mulighed for at ”fortælle” og forløse sin stress gennem intens gråd og uro. Og her er opgaven som trygt holdepunkt ekstremt udfordrende. Og det er ekstremt vigtigt, at du holder fast i kontakten til dig selv og barnet gennem din vejrtrækning.

Få forventningerne på plads. Det er en proces. Hjælp dig selv.

Undervejs, mens du og dit barn vender sig til den nye måde at være samme på, vil du opleve at bliver overvældet af følelser og måske opleve stort fysisk ubehag.

Husk derfor hvordan jeg beskriver, at du kan støtte dig selv gennem;

1. en behagelig siddestilling, hvor du kan sidde i flere timer,

2. forestillingen om en usynlig hjælper

3. eller en hjælper der er fysisk til stede og kan støtte dig, på præcist den måde du har behov for.

Hold fokus på hvad der skal til for, at du kan bevare kontakten til dig selv og din vejrtækning.

Bagdøren – når det bliver for overvældende

Når du mærker at du bliver overvældet undervejs, at ikke længere kan holde ud at sidde stille og bare lade dit barn reagere, så er den første ”bagdør”, du kan benytte, at rejse dig og og begynde at gå stille og roligt rundt med barnet i favnen.

Uden at vugge, synge eller hoppe. Hold fokus på rolige bevægelser. På den måde nedtrapper du sin indre uro og holder dit og barnets nervesystem fast i en oplevelse af, at der ikke er fare på færde.

Hvis det er for svært at holde dit fokus op vejrtrækningen s bevægelse i maven, så ret fokus på dine fodsåler og mærk forbindelsen til gulvet.

Uroen kan brede sig ekstremt hurtigt – og hvis ovenstående ”bagdør” ikke er tilstrækkelig til, at du kan rumme dit barns uro, så lad din partner tage over. Hvis dette ikke er muligt kan du vende tilbage til de vanlige strategier, som har hjulpet dig tidligere. Fx slyngevuggen, pilatesbold, vikle eller mad.

Kig på dine erfaringer og tanker om gråd og uro

En helt grundlæggende forudsætning for, at kunne rumme denne tilgang er, at du overvejer hvordan du tænker om gråd og hvordan dine egne tidlige erfaringer er med gråd og magtesløshed i det hele taget.

I dette afsnit finder du inspiration til, at kigge på dine tanker og følelser omkring gråd.

For langt de fleste forældre, er gråd og uro hos det lille barn alarmerende og ubehageligt. Helt instinktivt trigger det en respons i os, som får os til at hjælpe vores barn. Det er positivt fordi det sikrer barnets overlevelse. For mange bliver det først problematisk, når vi ikke lykkedes med at hjælpe barnet og gråden/uroen fortsætter, fordi dette skaber en uhensigtsmæssig stress hos os.

Uhensigtsmæssig stress kan vi kende ved, at vi ender ud i frustrationer og bekymringer, i stedet for at være det rolige holdepunkt vores barn har brug for, når det er utilpas. Vi bliver følelsesmæssigt filtret ind i vores egen og vores barns lidelse på én og samme tid. Det er meget svært at undgå, hvis man ikke får en ordentligt hjælp til at komme ud af det – som den hjælp du finder i artiklen her og i minikurset eller hos mig på klinikken.

Skal gråd og uro løses?

I Danmark er det ofte sådan, at vi i udgangspunktet tænker, at gråd og uro handler om sult, tørst, en fyldt ble, smerter, sygdom eller søvn. Vi tænker ofte at gråd og uro kan og skal stoppes og løses aktivt af vi forældre.

Vi føler os ansvarlige for at kunne hjælpe barnet i ro. Formår vi ikke dette, føler, vi naturligt nok, dyb utilstrækkelighed. Det kan få os til at opsøge alt fra google til ørelæger og healere.

Hvis vi alene har et løsningsorienteret fokus, glemmer vi et enormt vigtigt perspektiv; At selv nyfødte og meget små børn, kan have behov for, at udtrykke og bearbejde følelsesmæssige oplevelser.

Vi kan ikke spørge barnet hvad det er, barnet har oplevet som gør, at det har svært ved at finde ro og sove ordentligt, eller at det græder meget.

Det er vigtigt at bringe dit barn til læge eller andet sundhedspersonale, hvis du har en fornemmelse af at barnet ikke er rask og har behov for hjælp og det ikke er blevet undersøgt.

Hvil i at dit barn har behov for at forløse stress

Men ved vi at barnet med al sandsynlighed ikke fejler noget – kan vi hvile i, at barnet har behov for at ”fortælle”. I stedet for at lede efter årsager, mønstre og løsninger, kan vi arbejde på at blive de holdepunkt barnet har behov for. Jagten på løsninger forøger blot din uro endnu mere.

Hvis dit barn fejler noget og oplever stort fysisk ubehag, fx i form af kolik, forstoppelse, spændinger eller refluks, har dit barn også behov for at have dig som en trygt holdepunkt, når det reagerer på ubehag.

Barnet har ikke behov for afledning og uro. Det har, med dets umodne nervesystem brug for, at læne sig ind i din ro, når det skal reagere og finde tilbage i ro og balance.

Giv slip på selvbebrejdelserne

Når vi ikke rigtigt kan hjælpe vores barn, kan det godt lede til mange selvbebrejdelser. I min klinik møder jeg man forældre, som slår sig selv i hovedet med, at de burde kunne rumme deres barns gråd og behov. At de ikke burde reagere så kraftigt på det som det gør. Lad mig slå fast: DER ER EN GOD GRUND TIL AT DU REAGERER SOM DU GØR.

Som jeg skrev i indledningen, får selv de mest robuste mennesker flossede nerver, når de tilbringer mange timer, dage og uger med et barn, der forbliver utilpas, uroligt og/eller græder meget. Alene uviseheden om årsagen, er en stor stressfaktor for mange.

Det kan godt give mening, at gå på opdagelse i, hvorfor du reagerer som du gør. Det kan være du selv ikke har fået den trøst og støtte du havde behov for da du selv var spæd.

Havde dine forældre svært ved at håndtere din uro og gråd, eller fik du lov at græde dig i søvn af udmattelse?

Tidlige erindringer

Kroppen og sindet husker – og sådanne oplevelser, kan ligge i vores ubevidste sind og betyde, at vi har meget svært ved at rumme vores eget barns gråd.

Det kan også være du har være nede med stress og/eller, at du fx er meget sansende eller lydfølsom.

Det kan være du tidligere i livet har oplevet stor afmagt, fx i forbindelse med et stort tab, mobning eller sygdom.

Det kan være du oplever angst eller har en depression

Eller noget helt andet…

Alt dette kan komme til overfladen som frustration, afmagt og vrede over situationen eller vrede rettet mod dit barn, din partner eller andre forældre, som har ”nemme” børn.

Undersøg dine egen mentale rygsæk

For at kunne være i dit barns reaktioner, kan det være meningsfuldt, at gå ind og se på hvad du har med dig i din følelsesmæssige ”bagage”.

Jeg vil opfordre dig til, at gå lidt på opdagelse i dig selv. Det kan være med til, at øge din forståelse for, hvorfor situationen særligt er udfordrende for dig.

Det kan hjælpe dig til, at vise større forståelse for dig selv og dine reaktioner, end du måske gør på nuværende tidspunkt.

Husk, at du er skabt og formet, som det menneske du nu engang er. Du reagerer som du gør, af en årsag og det er ikke din skyld.

Anerkend dig selv for det du har med dig og den måde du kæmper for, at hjælpe dit barn på.

Fertilitet & Familiedannelses metode kan hjælpe dig med, at støtte dit barn på den mest optimale og omsorgsfulde måde også selv om du har nogle svære oplevelser i bagagen.

Har du brug for hjælp?

Kontakt mig for en gratis afklarende samtale i telefonen. 

Under vores samtale vil jeg lytte til, den situation du og dit barn står i. Du vil få viden om, hvad du kan gøre her og nu og høre hvordan jeg kan hjælpe jer.

Lykkedes det ikke for dig? Det kommer det til!

Muligheder for yderligere hjælp

I denne artikel beskriver jeg alene de ting, du selv kan gøre. Metoden kan udfoldes endnu mere i individuelle sessioner. Så giv ikke op, hvis ikke du lykkedes med metoden hjemme. På Klinikken Fertilitet & Familiedannelse (eller on-line), har du mulighed for at få hjælp gennem individuelle sessioner. Med støtte fra mig, vil du kunne komme i mål med at hjælpe dit barn.

Hvis du prøver kræfter med metoden og oplever, at du alligevel bliver ved med, at havne i frustrationer og afmagt og indre uro, eller du oplever, at dit barn ikke begynder af finde mere ro, selvom du har arbejdet med principperne i metoden i nogle dage, vil jeg anbefale dig, at søge hjælp hos mig.

Benyt tilbuddet om en gratis afklarende samtale

I første omgang, via en gratis afklarende samtale i telefonen – som er uforpligtende. (Dit barn må gerne være hos dig mens vi taler sammen, også selvom det er uroligt og græder). Her vil jeg lytte til hvilken situation du står i med dit barn og du kan få mulighed for, at mærke efter, om jeg er den rette til at hjælpe jer.

Hvis vi beslutter os for at mødes, kan det både foregå i Fertilitet & Familiedannelses klinik i Skørping eller on-line

Sådan griber vi det an sammen, så der falder ro på

Under vores session(er), vil vi tale om det som sker inden i dig, når dit barn græder og er uroligt. Og vi vil arbejde med det sammen, sådan at du får lettere ved at være i den stress, du bliver udsat for når dit barn fx græder, vågner hyppigt og/eller er utilpas.

Dit barn vil også være en del af terapien. Ligesom det kan være en fordel for jer, at din partner også deltager.

Jeg vil stille og roligt guide dig/jer i metoden, mens i er hos mig. Du vil opleve hvordan det hjælper dit barn. Du kommer til at kunne hjælpe dit barn på samme måde, når du er hjemme.

I langt de fleste tilfælde, sker der en stor forandring allerede efter første session sammen med mig. Målet er, at du bliver i stand til hjælpe dig selv og dit barn til ro og balance, uden min hjælp, så hurtigt som overhovet muligt. Almindeligvis vil 2-6 sessioner være tilstrækkeligt. I nogle tilfælde er en enkelt session nok.

Hvis du kæmper med fx angst, alvorlig stress eller depression, vil vi formentligt også komme til at arbejde med dette og du vil måske have behov for lidt flere sessioner.

Du kan bestille en gratis samtale her

Du kan læse mere om dine muligheder for tilskud her

Du kan lære den kærlige metode til at hjælpe dit barn på i det tilhørende GRATIS videokursus

Kurset er relevant for dig, der er forældre til et uroligt lille barn, som har behov for at der skal ske en forandring NU!

(Kurset er ikke møntet på salg – men på at hjælpe dig videre ved at at inspirere dig til, hvad du selv kan gøre for, at hjælpe dit barn godt igennem det, barnet oplever og til ro).

Her kan du også møde mig