Når forældreskabet eller en fødselsdepression slider på parforholdet

Sådan kan i opnå større nærhed, selvom i er i en udfordrende situation

En efterfødselsreaktion eller en udfordrende tid som forældre,  påvirker hele familien. Det ved du sikkert på første hånd – hvis du en eller din partner oplever, at have det svært i forbindelse med graviditeten eller efter fødslen.

Det kan være at du også mærker, at det slider på jeres parforhold – måske giver flere konflikter. Det kan også være du kæmper med en fødselsdepression.

Det er ikke altid det er efterfødselsreaktionen i sig selv, der skaber problemerne imellem jer. Nogle gange er der en udløsende grund der gør, at man udvikler en svær følelsesmæssig reaktion i forbindelse med graviditet og efterfødselstid. Og det følelsesmæssige og fysiske pres man kan opleve her, kan være det der skaber afstand og en følelse af ensomhed i parforholdet.

Det kan fx være en graviditet fuld af bekymringer. Fx hvis man har mistet tidligere eller har haft svært ved, at blive gravid. Eller hvis der er en akut bekymring for barnets ve og vel.

Det kan være at man er meget belastet, fordi ens barn græder meget. Måske har kolik, lider af refluks eller ikke er rask.

Det kan også være, at man er presset på helt andre områder i sit liv. Fx af ting der sker med ens forældre, eller på jobbet.

Uanset om et kan tilskrives en efterfødselsreaktion, jeres øvrige livssituation eller begge dele, så er der nogle helt basale og generelle mekanismer i parforholdet, der kan være rigtig gode at kende til, for at undgå at glide fra hinanden, i en periode hvor parforholdet har meget trange kår.

Hvis du har behov for at lære om fødselsdepression, finder du en dybdegående og brugbar artikel om dette her

Derfor er denne artikel vigtig for jer, der oplever udfordringer i parforholdet

I denne artikel vil jeg koncentrere mig om den måske mest væsentlige mekanisme – jeres tilknytningsmønster – så du kan få øjnene op for hvad der er på spil hjemme hos jer – og hvad der skal til for at skabe en god, tæt og tryg kontakt imellem jer, indtil i er på den anden side, af det som i kæmper med.

Det er ikke nødvendigt at kende dit fulde tilknytningsmønster for, at få noget ud at værktøjerne i denne artikel. Men det at kende til mekanismen og vide hvordan det spiller ind, når man har konflikter i sit parforhold, er i min erfaring en hjælp, til at løse de konflikter der opstår på en både konstruktiv og kærlig måde.

Det betyder nemlig, at i kan begynde at være nysgerrig på hvordan man selv reagerer, på hvordan ens partner reagerer og samtidig have en forståelse for, at jeres reaktioner stammer fra et helt andet sted, men skaber en given adfærd i mellem jer, som giver problemer. På den måde bliver i, i stand til at se et fælles mønster som ingen af jer er skyld i, men begge kan tage ansvar for, at vriste jer fri af.

Fra forskning ved vi, at de par der klarer sig bedst sammen, er de par som forstår at mødes og reparere de små brud de oplever under deres konflikter. Her kan det være stor hjælp at få øje på mønstret. Det fjerner nemlig skylden fra jer begge og gør det langt lettere, at handle konstruktivt og kærligt og komme videre sammen på en god måde. Dertil kommer den åbenlyse betydning det har, at føle sig tryg i parforholdet hvis den ene, eller begge har en efterfødselsreaktion eller man er meget presset på andre områder efter man er blevet forældre. Det skaber nemlig tryghed og ro i nervesystemet og det gør de samlede følelsesmæssige udfordringer man står i, mindre.

Virker det uoverskueligt at læse dig frem til metoden?

Lyt til podcastepisoden her, i stedet – den handler om det samme emne.

Når de sårbare områder bliver synlige, kan vi styrke dem

Når det er så vigtigt for mig, at formidle hvordan vi kan undgå at skabe unødig afstand i parforholdet, så er det fordi, videnskaben viser, at der er en klar sammenhæng imellem, hvordan vi har det under og klarer os igennem en fødselsdepression og hvordan vi har det i vores parforhold.

Derfor kan det virkelig godt betale sig, at kigge på de her sårbare områder og begynde at styrke dem. Når jeg her taler om sårbare områder, mener jeg de uhensigtsmæssige mønstre der opstår og udvikler sig til uenigheder, tunge følelser, afstand og savn i parforholdet.

Den måske vigtigste mekanisme: Jeres tilknytningsmønstre

Den mekanisme jeg mener er så væsentligt, er vores tilknytningsmønster.

Helt kort, så dannes vores tilknytningsmønster i barndommen i relationen til de voksne vi har aller tættest på os. Det vil for langt de fleste være vores mor og far.

Som helt små lærer vi at aflæse vores omgivelser og forholde os efter dem.

I relationen til vores nære voksne, som i denne sammenhæng kaldes tilknytningspersoner, lærer vi om vi kan regne med, at de dækker vores fysiske behov og imødekommer vores følelsesmæssige behov. Det kan fx være i form af omsorg, når vi er kede af det eller urolige.

Selv de stærkeste parforhold kan komme under pres, når vi bliver forældre

Men inden vi skal grave dybt i, hvad der sker i parforholdet, når vi mærker afstand mellem os, er det altid meningsfuldt også at kigge lidt uden for os selv.

For en faktor, som altid har en enorm indflydelse, er de ydre omstændigheder i lever under. Altså jeres livssituation. Selv det stærkeste og sundeste parforhold kan komme under pres, når vi den ene af jer, eller måske begge oplever at være ramt af en fødselsdepression eller af stress. Det er vigtigt at tage med, når man kigger på hvordan man har det.

Når det så er sagt, så er det ofte i udfordrende livssituationer, vi opdager de sårbare områder i vores parforhold. Det betyder ikke bare at vi kan få øje på dem. Det betyder også, at vi kan begynde at styrke dem.

Et trygt tilknytningsmønster

Hvis vi her ikke bliver overladt til os selv, lærer vi tidligt at verden er et trygt sted, hvor vi kan stole på, at andre mennesker vil os det godt. Så bliver vi trygt tilknyttet.

Et utrygt tilknytningsmønster

Hvis vi derimod bliver overladt til os selv, når vi er utrygge, kede af det og har brug for trøst og omsorg, må vi lære os selv nogle strategier til, at håndtere den følelsesmæssige stress vi oplever og genskabe en eller anden form for følelsesmæssige balance.

De strategier kan, forenklet formidlet, enten betyde at vi trækker os fra vores tilknytningsperson eller, at vi bliver utrygge i relationen og indimellem intenst opsøgende for, at få vedkommendes omsorg og opmærksomhed.

Ekstremt utrygt tilknytningsmønster

Når omsorgen har været ekstremt uforudsigelig og utryg, hvis vi har oplevet en meget høj grad af omsorgssvigt, kan vi udvikle et desorganiseret tilknytningsmønster. Dette opstår når man som barn oplever at den voksne, som er den vigtigste for en, samtidig er den der forvolder en allermest smerte.

Vores tilknytningsmønster fra barndommen viser sig i parforholdet

Det vi lærer i barndommen skaber vores tilknytningsmønster. Og det mønster kommer til, at afspejle sig i den måde vi reagerer på, når vi har konflikter i vores parforhold som voksne. Det kan både være tydelige og mere skjulte konflikter.

Den tilknytning vi har, er ikke sort hvid. Graden af en tryg eller utryg tilknytning skal ses på et spektrum. Ligeledes kan vores tilknytningsmønster vise sig mere eller mindre aktivt i perioder, alt afhængigt af det parforhold vi er i og af øvrige udefrakommende faktorer, der enten skaber følelsesmæssige utryghed eller tryghed i vores liv.

Studer viser at mellem hver 3. og hver 2. har en utryg tilknytning.

Her er det vigtigt for mig også at nævne, at vi ikke skaber utryg tilknytning hos vores egne børn, fordi vi nogle gange misforstår deres behov, eller ikke møder dem helt som de har behov for. Det vil være et mere gennemgående træk i jeres samspil der skaber en utryg tilknytning. Ligeledes kan man udvikle en tryg tilknytning til sin mor, men have en utryg til sin far eller omvendt. Og begge dele vil være noget der påvirker en i voksenlivet.

Sådan kan tilknytningsmønstret vise sig i voksenlivet

Hvis vi har en tryg tilknytning, har vi tillid til, at andre er der for os når vi har behov for det. Ligesom vi selv vil have let ved, at være følelsesmæssigt tæt med andre mennesker og være der for dem. Vi vil heller ikke i særlig høj grad bekymre os om hvad andre tænker os. Vi har måske en helt grundlæggende følelses af, at vi er ok og værd at elske og holde af.

Hvis man har den form for utrygge tilknytning, hvor man trækker sig fra andre, når man skal bearbejde noget følelsesmæssigt, kan man fx have det sådan, at man helst ikke vil være afhængig af andre, man vil gerne kunne klare sig selv og kan have svært ved at være følelsesmæssigt åben for andre. Særligt når der opstår konflikter.

Hvis man har en tilknytning der ligeledes er utryg men mere ambivalent, kan man fx være usikker på om andre elsker en lige så højt som man elsker dem, eller man kan have en fornemmelse af, at man ikke kan nå helt ind til dem man elsker og være så tæt med dem, som man har behov for. Under konflikter vil man ofte føle sig meget utryg og usikker.

Dette er blot eksempler på hvordan det kan se ud. Som nævnt ovenfor skal vores tilknytning forstås på et spektrum og det kan svinge i forskellige perioder og situationer. Det kræver en psykologisk test af fastslå sit tilknytningsmønster.

Derfor er det vigtigt at kende til tilknytningens betydning i parforholdet når man gerne vil mærke mere nærhed i parforholdet

Det er ikke nødvendigt at kende dit fulde tilknytningsmønster for, at få noget ud at værktøjerne i denne artikel. Men det at kende til mekanismen og vide hvordan det spiller ind, når man har konflikter i sit parforhold, er i min erfaring en hjælp, til at løse de konflikter der opstår på en både konstruktiv og kærlig måde.

Det betyder nemlig, at man kan begynde at være nysgerrig på hvordan man selv reagerer, på hvordan ens partner reagerer og samtidig have en forståelse for, at jeres reaktioner stammer fra et helt andet sted, men skaber en given adfærd i mellem jer, som giver problemer. På den måde bliver i, i stand til at se et fælles mønster som ingen af jer er skyld i, men begge kan tage ansvar for, at vriste jer fri af.

Forældreskabet og/eller

fødselsdepressions indvirkning på konflikterne

Jeg beskrev tidligere, at udefrakommende faktorer virker ind på vores basale følelse af tryghed eller utryghed i tilværelsen. Og jeg ser at det spiller ind på, hvor aktivt et eventuelt utrygt tilknytningsmønster det er.

Når familielivet og parforholdet er præget af en efterfødselsreaktion eller en fødselsdepression, eller når vi er meget presset af andre årsager, så skaber det i mange tilfælde en følelse af utryghed. Samtidig vil man ofte også være fysisk presset, fordi man er forældre til et eller flere små børn og får for lidt søvn eller ro.

Når vi er følelsesmæssigt pressede og når vi får for lidt søvn, kan vi ikke tænke klart på samme måde, som når vi har overskud. Vores kognitive evner er simpelthen reduceret. Det giver et spillerum for vores mere automatiserede reaktionsmønstre, herunder vores tilknytningsmønster fra barndommen.

Det betyder, at de konflikter vi oplever med vores partner, kan nå helt nye højder. Hvilket i sig selv øger følelsen af utryghed. Og på den måde kan vi nemt havne i en svær spiral, hvor vi oplever større og større afstand og vi kan i værste fald risikere at kærligheden lige så stille ebber ud.

Tilknytningen som vej til mere nærhed i parforholdet på trods af fødselsdepression/ forældreskab

Så hvordan skal du der læser med her, bruge viden om tilknytning til at skabe mere nærhed i dit parforhold.

Allerførst, kan det bruges til at forstå, at det som sker mellem dig og din partner, bunder i et mønster som ingen af jer er skyld i.

I kan bruge det til at finde ud af hvad jeres mønster er. Det betyder nemlig, at i kan begynde at få øje på jeres mønster når i har konflikter, bemærke at det er i spil og sammen beslutte at træde ud af det. Således kan i søge at nærme jer hinanden i stedet.

Få øjnene op for jeres særlige mønster

Forsøg et øjeblik at overveje, hvad der sker når i har konflikter. Er der et adfærdsmønster, som viser sig igen og igen, de gange i fx ikke længere kan tale konstruktivt om det i er uenige om.

Et mønster kunne være, at din partner trækker sig, når i har konflikter og du søger at løse konflikten ved, at råbe ham eller hende op, skælde ud, indordne dig eller noget helt fjerde. Det kan også være omvendt.

Prøv også at mærke efter, hvad du føler, når i har konflikter. Har du mest af alt lyst til at trække dig og være alene. Eller bliver du utryg og frustreret over, at du ikke kan få afsluttet konflikten med din partner, på en måde der giver dig ro.

Det kan også være i begge trækker jer, eller at i begge intens søger, at skabe kontakt med hinanden på måder der ikke er frugtbare.

Mange par har nogenlunde det samme adfærdsmønster på tværs af de forskellige konflikter de har, men rollerne kan godt byttes om.

Når jeres mønster tager styringen i jeres konflikter

En af udfordringerne, når det bliver vores tilknytningsmønstre der styrer konflikterne er, at vi ofte trigges af hinanden. Et menneske med utryg ambivalent tilknytning vil blive trigget, når hvis partneren trækker sig og lukke ham eller hende ude. Ligesom et menneske med undgående tilknytning, vil føle sig overvældet af partnerens forsøg på at skabe kontakt.

Prøv eventuelt næste gang i har en konflikt, at kigge på hvordan i hver især reagerer, eller tal med din partner om dette. Prøv at skrive jeres mønster ned på et papir. Og hav det i mente næste gang i oplever jeres mønster i spil.

Sådan kan i selv styringen med jeres konflikter tilbage – og begynde at mærke kærligheden bagved

Her handler det om, at vide hvordan den andens adfærd påvirker dig og søge at gøre noget andet end blot at reagere. Det kan du når du ved, det er dit tilknytningsmønster fra fortiden der er i spil her.

Ofte ligger der gode intentioner om at skabe nærhed og løse konflikten hos jer begge. Men de kan være umulige at se, når mønstret styrer konflikten. Det er vigtigt at minde sig selv om at der ligger gode intentioner bag partnerens forsøg på at håndtere konflikten.

Her gælder det om at være lyttende, i stedet for at være fordømmende. Vær nysgerrig på hvordan det er, at være dig i den her situation og hvordan det er, at være din partner.

Vær nysgerrig på hvad din og din partners virkelige intention er med konflikten

Ofte ligger der nogle sårbare følelser bag, når der opstår konflikter. Det kan være en følelse af at savne den anden, være bange for at blive forladt af den anden, at den anden ikke kan elske en, at føle sig til side sat og nogle gange bare af at være godt og grundigt slidt og træt.

Giv det tre kvarter – og reflekter

Ofte kan det her være godt, at gå hver for sig i tre kvarter og aftale at mødes og tale om det igen. Det er den tid forskning viser, at der skal til for, at vi har så tilpas meget ro i vore nervesystem, at vi kan mærke os selv og den anden igen og være mere konstruktivt tilstede i situationen.

I den tid kan du reflektere over, hvilke sårbare følelser der ligger bag din adfærd. Det er vigtigt, at du får dem sagt til din partner.

Når man møder en drage der spyer ild, så griber man sit sværd og forsvarer sig og så er kampen i gang. Når man i stedet møde et menneske med hjertet i hånden, så giver man det menneske omsorg. ”Hjertet i hånden” er et billede på, at du tør fortælle hvilke følelser, der ligger bag din adfærd, skaber det grundlag for nærhed og gensidig forståelse.

Sådan kan du tage hul på, at tale om de sårbare følelser

Det kan selvfølgelig være svært, at vide hvordan du lige får sat ord på dine sårbare følelser i den konkrete situation. Så her kommer lidt eksempler på hvordan det kan lyde.

”Jeg savner dig helt vildt, jeg savner vi begge har overskud og er glade” eller

”Jeg er så bange for at du forlader mig, fordi jeg har det så svært” eller

”Jeg bliver så vred, fordi jeg savner at mærke du vil mig” eller

”Jeg hader mig selv når jeg er så nedtrygt/stresset/… så jeg har brug for at mærke du elsker mig” eller

”Jeg er så bekymret for om vores barn fejler noget, at jeg slet ikke kan være i mig selv” eller

”Jeg føler mig så dårligt tilpas som forældre, at jeg begraver mig i arbejde, men i virkeligheden er jeg bare ked af, at jeg ikke kan være her for dig og vores barn”.

Sætningerne er blot eksempler til inspiration, fordi jeg ved hvor svært det kan være et åbne op for følelserne, når man i forvejen føler sig meget usikker og måske decideret utryg.

Opsummering: vejen til et stærkere parforhold som nye forældre

 Processen er følgende:

• Vær nysgerrig på hvordan dit tilknytningsmønster påvirker din adfærd i forbindelse med konflikter.
• Opdag jeres fælles konfliktmønster
• Under konflikter: Italesæt, at mønstret nu er i spil
• Bliv enige om at træde ud af mønstret og brug tre kvarter hver for sig. Aftal hvornår i taler videre og hold jer til planen.
• Vær nysgerrig på hvordan det er, at være den anden i den her situation og hvilke gode intentioner der kan ligge bag den adfærd du møder
• Fortæl hinanden de sårbare følelser, der ligger bag selve konflikten og/eller din adfærd under konflikten
• Genoptag samtalen om det der skaber konflikt efterfølgende, hvis i stadig føler det er nødvendigt.

Dit tilknytningsmønster kan repareres

Til slut har jeg endnu en lille, men vigtig pointe. En utryg tilknytning kan repareres i voksenlivet, i relationen til vores partner. Det arbejde kan du netop nu være påbegyndt, fordi du forstår hvordan din tillærte tilknytningsstil fra barndommen, farver de briller du ser dit parforhold igennem. Og fordi du forhåbentligt føler, at du har fået de første værktøjer til at begynde at gøre det.

Til dig der kæmper med fødselsdepression/efterfødselsreaktion

Det kan måske virke uoverskueligt, hvis du eller din partner kæmper med en fødselsdepression. Og måske behøver du ikke gøre så meget aktivt lige nu. Lad det her være en frø der er blevet sået i dig. Jeg tror det kommer til at have en betydning for, hvordan du ser på din partner og på hvordan reagerer fremover, når i har det svært.

Gratis afklarende samtale

Lige præcist når vi oplever kriser i livet, kan det være så helende at mærke vi når ind til hinanden. Det at udvikle os sammen i en krise, er ofte det der gør, at par fortæller de føler de kom endnu stærkere sammen ud af krisen.

I dette tilfælde ligger potentialet i, at blive bedre til at håndtere de konflikter i har og nærme jer hinanden, i stedet fro det modsatte.

Det er ikke altid det er helt enkelt at gøre selv. Hvis i har brug for hjælp til at understøtte jeres udvikling mod mere nærhed, forståelse og kærlighed imellem jer, er jeg specialiseret i, at hjælpe par der kommer i krise i forbindelse med, at de får børn og måske har en fødselsdepression.

Jeg tilbyder også parsamtaler med video online og er vant til dette. I er velkommen til at booke en gratis for samtale, hvor i kan mærke efter om, det er her hos mig i skal have hjælp til at bevæge jer i en god retning sammen.

Vil du gerne mærke, at du får det bedre her og nu?

Så tag det gratis minikursus:

3 metoder som hjælper dig, der er udfordret som forælder eller kæmper med en efterfødselsreaktion

Her kan du også møde mig