Barnløshed – Når livet er ude af dine hænder
Den dag vi erkender, at vi er ufrivilligt barnløse, så er vi i en af de situationer i livet, hvor vi ikke har magt over udfaldet. Vi kan ikke bare knokle os til en graviditet. Vi kan ikke bare beslutte os for at gennemføre en graviditet. Det er ude af vores hænder
Vi kan gøre noget for at optimere chancerne for at det lykkedes. Men vi aner ikke hvordan det kommer til at falde ud i sidste ende.
Den mangel på kontrol kan være svær at rumme. Det kan få os til at gå ind i et desperat mønster hvor vi prøver at skabe kontrol ved at handle os ud af det.
– Ved at forsøge at sikre vi ikke er stressede og måske dyrker mindfullness, yoga eller afspænding selvom vi ikke altid har lyst, ro eller overskud til det.
– Vi lægger måske vores kost om og afsøger diverse kosttilskud for at optimere
– Vi køber os til akupunktur, fertilitetsfysioterapi eller anden kropsterapi som kan gavne fertiliteten.
– Vi tvinger vores ubehagelige følelser i ro med åndedrætsøvelser, skriveøvelser, eller forsøger at lukke dem ned.
– Vi sammenligner os med kvinder, (vi godt ved vi egentligt slet ikke kan sammenligne os med) i grupper på nettet, eller vi googler os til ren forvirring og ender ud uden et svar der skaber ro.
– Måske vi søger at lindre vores uro og manglende kontrol i horoskoper, tarotkort eller hos clairvoyante.
Kontrol skaber ro når vi er i fertilitetsbehandling – momentant!
Alt dette kan give GOD MENING at gøre. Fordi det netop kan skabe MOMENTAN RO, OG SKABE KONTAKT TIL FØLELSER AF HÅB TILLID OG LINDRING på den korte bane. Men balancen er hårfin. For problemet er ikke de ting vi gør, men det de udspringer af.
Udspringer din søgen efter løsning og optimering af DESPERATION og BEHOV FOR AT GENVINDE KONTROL I DIN SITUATION?
Vi får så travlt med at handle, at vi glemmer at mærke. MÆRKE HVAD VI HAR LYST TIL – HVAD DER GØR OS GODT. Og lige der – lige der mister vi kontakten til lysten, friheden og glæden ved livet. I stedet kommer jagten på at blive gravid og gennemføre en hel graviditet til, at fylde hele vores liv.
Det er vigtigt, at være i kontakt med det som hjælper dig
Sandheden er bare, at der er så meget mere i livet, som kan lette den svære fase du gennemgår, hvis du er i kontakt med det.
Når du er i kontakt med DET SOM GØR DIG GODT – VIRKELIG GØR DIG GODT – er med til at balancere den stress, sorg og de frustrationer du oplever. Med til at øge din livskvalitet så meget, at du kan leve lidt samtidig med at du måske står i dit livs vigtigste kamp.
Derfor er det så vigtigt at hoppe ud af frygten og desperationen og i stedet arbejde på, eller vælge at;
– RUMME AT LIVET KOMMER MED UDFORDRINGERT OG VI IKKE HAR KONTROL OVER DET.
Slip ansvaret for om fertilitetsbehandlingen bærer frugt.
Vi kan handle og har indflydelse et langt stykke hen ad vejen i livet. Men om vi bliver forældre, kan vi mennesker hverken beslutte eller handle os frem til. Desværre. Det er så svært, fordi ønsket er så inderligt.
DER ER SÅ MANGE ANDRE TING DER SPILLER IND, END VORES EGEN VILJE. Derfor skal vi heller ikke tage ansvaret. Vi kan gøre hvad vi kan for at det lykkedes, og resten kan være op til tilfældighederne, gud, universet eller hvad vi tror på. Resten er ude af vores hænder.
Prøv lige at mærke efter HVAD DER SKETE DA DU LÆSTE DET HER – er der noget der letter – noget der slipper. Noget du ikke længere behøver at kæmpe med, hvad du skal have kontrol over?
Slip kampen inden i dig – og mærk i stedet hvad du har lyst til
Hvad sker der hvis du slipper tanken om at prøve at kontrollere noget du på ingen måde kan kontrollere?
DU KAN SLIPPE EN DEL AF KAMPEN. DEN DEL DER BARE SUGER ENERGI UD AF DIG UDEN AT GIVE ENERGI IGEN.
Hvis vi ser livet som det er. Erkender virkeligheden som den er, kan vi også slippe de kampe som bare er spild af energi og følelser der tynger os. Slippe den desperate jagt efter løsninger som dræner os, slippe google, meditation eller yoga, fordi vi føler vi SKAL. Og i stedet gøre det der gør os godt, fordi vi mærker vi har LYST til det.
Jeg er klar over at det er lettere sagt end gjort. Fuldstændig klar over det. Har selv været der. Er der stadig selv ind imellem. Det kræver BEVIDSTHED om hvor vi lægger vores fokus og kræfter. Det kræver vi minder os selv om, at vi må hvile i, at der er ting vi ikke har indflydelse på og bare VÆRE med det. FOR DET ER MENNESKELIVET SOM DET ER.
BONUS VED AT SLIPPE KAMPEN MED KONTROLLEN ER, AT VI I SAMME SEKUND
-KAN SLIPPE FORSØGET PÅ AT KNOKLE OS I MÅL OG SLIPPE ANSVARE FOR OM DET LYKKEDES. SANDHEDEN ER AT ANSVARET IKKE ALENE LIGGER I VORES HÆNDER.
– AT VI STEDET KAN FØLE OG MÆRKE HVAD DER VIRKELIG GØR OS GODT HVAD VI VIRKELIG HAR LYST TIL.
JEG VED DET ER UDFORDRENDE og kan kræve lidt hjælp, at komme ind på et andet spor. Derfor har jeg lavet en helt kort og simpel meditation.
En meditation som kan hjælpe dig ind i den tillid og rummelighed over for virkeligheden som jeg skriver om her. Du behøver ikke tænke så meget over ordene. Bare mærk dem og mærk hvad de gør ved dig.
For det kræver øvelse. Men det er faktisk ikke svært og kræver bare at beslutter dig for at VILLE TAGE IMOD LIVET SOM DET ER. Ville finde DIN vej i livet som det er…. Uanset hvad. At ansvaret og valget ikke er dit.
Du kan finde meditationen her
Varme hilsner
Laura