Forstå hvad manden oplever under og efter fødslen og hvordan du kan støtte ham i at bearbejde en hård fødsel
Hvis du nogensinde møder en mand, der fortæller, at den fødsel han har været igennem, sammen med sin kæreste, var hård, skal du slå ørerne ud og LYTTE 👂👂
Helt grundlæggende, er mange mænds natur, (og i særlig grad nye og vordende fædre), at de vil gøre hvad det skal være, for at sikre, deres kæreste og lille barn, har de bedste mulige forudsætninger for, at trives.
Den vordende og nye far, er formentlig biologisk ekstra præget til dette, fra naturens side, fordi fødslen er et særligt sårbart tidspunkt for mor og barn.
Det er et stort ansvar, under en begivenhed, der er så uforudsigelig, som en fødsel nu engang er.
Det SIDSTE mænd tænker på under og efter en fødsel er dem selv.
Mange mænd gør ofte 3 ting efter at have oplevet en hård fødsel.
1. De forsøger, at tænke de følelser, de har mærket undervejs i fødslen væk.
2. De er meget bevidste om, at deres kæreste må have haft det langt værre under fødslen.
3. De vil gerne skåne deres kæreste.
Derfor taler de ikke om følelser de har oplevet i forbindelse med fødslen. Såsom frygt, afmagt, frustration.
Og netop disse tre ting, står i vejen for at mænd for bearbejdet svære fødselsoplevelser.
Det betyder, at mange mænd længe bærer rundt på nogle oplevelser, som bliver ved med, at påvirke dem på vidt forskellige uhensigtsmæssige måder.
(Lad mig slå fast: Fødslen er fysisk og følelsesmæssigt krævende for kvinderne.
Det er en anden snak, som hører til er andet sted, end i dette opslag, der handler om mændene)
Det som er vigtigt her, er mændenes position under fødslen. Mænd ‘står ved siden af’ kvinden under deres barns fødsel. Dermed oplever de fødslen fra et særligt perspektiv – nemlig udefra. Og udefra ser man ofte meget mere end indefra.
Særligt to mulige begivenheder i forbindelse med fødslen, kan være kritiske for en mand, at være vidne til.
(Netop et ‘vidne’, er hvad manden er. Han oplever fødslen ‘ ‘udefra’ i modsætning til kvinden som oplever den ‘indefra’ hendes krop.)
1. Hvis han oplever, kvinden mangler en passende støtte under fødslen.
I det tilfælde, hvor fagpersonale ikke er tilgængelig i tilpas grad, vil manden automatisk søge, at løfte den opgave, at opmuntre og støtte hans kæreste igennem fødslen.
Ofte mens han selv mærker frustration over situationen, utryghed eller decideret frygt.
Manden skal her agere fødselshjælper, og tager det ansvar på sig. UDEN nogen form for faglige forudsætninger, som han kan læne sig trygt ind i.
Når man føler det overordnede ansvar for familien, som manden bærer, kan denne oplevelse sætte dybe spor bagefter. Spor som ikke bare kan tænkes og rationaliseres væk.
2. Når han er vidne til akutte problemer omkring og efter det tidspunkt hvor barnet fødes.
Når der omkring fødselsøjeblikket opstår komplikationer, bliver manden ofte sat ud af spillet. Det lille barn forløses måske med en sugekop eller ved akut kejsersnit.
Når det skal gå meget hurtigt, bliver manden ofte sat ud på sidelinjen. Han kan observere hvordan specialister kaldes på fødestuen og overtager situationen. Jo flere der kaldes. Jo mere risikofyldt opleves situationen ofte.
Barnet fødes. Måske har det behov for hjælp. Hvorved han følger med barnet på neonatalafdeling. Væk fra hans kæreste, som han ved, lige har oplevet samme dramatiske situation, indefra.
Måske bliver barnet forløst ved akut kejsersnit. Også her kan han opleve at stå tilbage med det lille barn i mange minutter, uden at vide hvordan det går hans kæreste og uden, at kende perspektiverne for sit lille barns sundhed.
I dette tomrum skabes plads til tanker og følelser, der rammer noget der er så dybt og eksistentielt psykologisk i manden, at oplevelsen, sætter sig fast i hans sind og har brug for mere end, at tænke og rationalisere forløbet igennem efterfølgende.
Det manden har oplevet i dette tomrum, kalder på en forståelse og anerkendelse af, hvordan hans rolle og position som vidne og følen sig ansvarlig for familiens ve og vel, kan påvirke ham.
Det skal ikke bare viftes af med vante flosker som “jamen en fødsel, er jo et stort kontroltab” eller “godt det endte godt” (Det gør det jo i langt, langt, langt de fleste tilfælde. Både mor og barn kommer sunde ud på den anden side af fødslen)
Spørg i stedet “hvordan var det for dig, at se det du oplevede udefra?” Hvilke tanker røg igennem dit hoved?” “Hvad følte du?”
Og anerkend, at netop fordi manden oplever fødslen udefra, stiller det ham helt særligt sårbart, når fødslen præges af uforudsigelighed og tab af kontrol.
Hvis du anerkender det, skaber du plads til at han selv kan begynde at anerkende og bearbejde det han oplevede.
For hans egen ærlige anerkendelse af, hvordan det faktisk og virkeligt føltes inden i ham undervejs, er afgørende for, at oplevelsen kan slippe sit tag i ham og lade ham komme godt videre i livet.
Jeg håber indlægget er til inspiration 🙏.
Det kan være du er interesseret i at læse om fødselsdepression. Her på siden findes et univers af forskellige artikler som er relevante for dig. Et godt sted at starte er denne artikel
Det kan også være du gerne vil vide mere om efterfødselsreaktioner hos mænd. Det kan du læse om her
Laura Kjær Jacobsen
Fertilitet & Familiedannelse
Familiedannelse.dk
