En guide: Sådan styrker du dine kære

 

“Ofte er det der skal til, for at vi mærker omsorg og føler os styrket, ikke at blive forstået, men blot at et andet menneske FORSØGER at forstå hvad det er vi oplever og tør være sammen med os i det som er svært.”

 

Er du pårørende til mennesker som kæmper for at blive forældre, er gravid eller nye forældre og er som er udfordret af deres situation?

 

Hver dag arbejder jeg med mennesker, som kæmper for at blive forældre, er gravide eller nye forældre. De har det tilfælles, at de er udfordret af deres situation. Og jeg ser et mønster i relation til deres nærmeste.

 

 

Mange af dem bruger meget energi på at fordøje deres oplevelse af den støtte, de får fra deres nærmeste.

 

Der er noget som går skævt i de pårørendes oprigtige forsøg på, at være omkring dem og forsøg på at hjælpe.

 

At det sker, er helt uundgåeligt. Naturligt og forståeligt. For ingen lærer os at være gode pårørende.

 

Det er det sidste vi vil som pårørende. Vi vil bare gerne hjælpe dem vi holder af.

 

Hvis du er pårørende så læs med her –  du kan nå rigtig langt med de helt enkle råd du finder nedenfor.

 

Lad mig komme på eksempler på hvordan det kan gå skævt mellem omsorgsfulde pårørende og et menneske der er følelsesmæssigt udfordret.

 

Det kan være en kvinde som har mistet adskillige graviditeter, der hører sin mor trøstende sige til hende ”det er også godt, at der er mindst tre år imellem søskende”

 

Det kan være manden med en fødselsdepression, der gennem lang tid har trukket sig og opført sig anderledes, uden at hans venner eller forældre lagde mærke til det og undrede sig over om han var ok eller ej.

 

Det kan være en kvinde i fertilitetsbehandling, der oplever hendes veninde skælde ud over en behandling, som kvinden har mødt på fertilitetsklinikken – en behandling som kvinden i den givne situation ikke var i stand til at protestere imod, fordi der hos hende var der helt andre væsentligere ting på spil.

 

Det kan være en nybagt mor eller far som oplever, at hendes pårørende kommer med råd og løsninger til, at få hendes dagligt urolige barn til at være mindre uroligt.

 

Fælles for personerne i eksemplerne ovenfor er, at de enten kommer til at føle sig forkerte, misforstået og uberettiget til føle som du nu engang gør. De får ikke plads til at til at være med det som nu engang fylder i deres liv. De kommer til at føle sig alene. Og det hæmmer deres bearbejdning og kræfter til at være i det de står i.

 

Og det er klart, at det koster at fordøje dette, oven i det andet dei forvejen kæmper med.

 

Som pårørende har du et stort potentiale for virkelig at hjælpe

Du har som pårørende i den grad mulighed for, at styrke et mennesker du har tæt på, som har det svært.

 

Et menneske som selv søger din støtte eller på anden vis, viser at de har behov for din støtte.

Det kan være din datter, din søn, din søster, bror, ven, veninde eller din gode kollega.

 

Trygheden i jeres relation har nemlig et stort potentiale til at gøre en positiv forskel for et menneske som du holder af og inderligt gerne vil hjælpe og støtte.

 

Den største gave du kan give er, at den anden går styrket fra jeres møder. Og det kan sagtens lade sig gøre.

 

Det er faktisk enkelt – det kræver at du er nysgerrig på hvordan hun eller han har det – hvad der kunne være hjælpsomt for din kære i situationen.

 

 

Det eneste du skal er…

 

At beslutte dig for at være med den anden, i det der er svært også selvom det er ubehageligt at se hvordan de lider og du mest af alt bare gerne vil skabe en smutvej så de får de bedre.

 

Hvis du mærker trang til at ”fikse” og finde løsninger, så træk i stedet vejret, mærk den anden og lyt til hvad de har brug for lige nu.

 

Måske det rette lige nu bare er, at du er sammen med dem i det som er svært og blot rummer det – fordi det lige nu ikke kan være anderledes.

 

Du behøver ikke engang at forstå hvad den anden oplever og står i. Det er nemlig slet ikke muligt. Glem alt hvad du tror og tror du ved.

 

Hvis den anden ønsker det, kan du gøre dig umage for at få indsigt i hvad den anden oplever. Være åben og nysgerrig på hvordan det er at være den anden. Hvad den anden oplever og hvordan det føles og påvirker den andens liv.

 

Spørg og lyt efter, hvornår du skal lytte og hvornår du blot skal være der.

 

Når vi som mennesker føler os styrket, er det fordi vi oplever at blive set og ikke er alene. Vi føler os anerkendt når vi mærker en åben interesse og mod hos en anden, til at være med os i det som er ubehageligt – også det som ikke lader sig løse. Og vi bliver trygge når nogen ”tør” være sammen med os i det som er svært.

 

I den anerkendelse ligger både forløsning og styrke og det giver KRÆFTER

 

Der er mere viden for pårørende i denne artikel for pårørende til fødselsdepression

Held og lykke med det.

Varme hilsner

Laura

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få inspiration og psykologisk indsigt der kan skabe bevægelse i dit liv, mens du kæmper med at få et barn, er gravid eller når du bliver forælder.

Du får samtidig adgang til et super konkret og brugbart podcast afsnit, som kan medvirke til at flytte dig fra bekymringer og tankemylder, over i en følelse af tillid og ro.

Mange tak, du er nu tilmeldt mit nyhedsbrev.