Det kan betyde meget, at du finder den rette terapeut eller psykolog, for at komme så godt igennem den her fase i dit liv som muligt.

Når du læser med her, er det formentlig fordi du leder efter en dygtig terapeut eller psykolog som kan hjælpe dig. Et menneske som forstår din situation og møder dig på præcis som du har brug for.

Denne overskuelige artikel, er en guide til hvordan du finder en psykolog eller terapeut som passer til dig – og virkelig er i stand til at hjælpe dig. Så du undergår at spilde din energi på et samarbejde med en psykolog eller terapeut som ikke rigtig giver dig noget.

Det kan også være du er nysgerrig på, hvordan samtaleterapi foregår, hos en terapeut eller psykolog der hjælper i forbindelse med ufrivillig barnløshed, fertilitetsbehandling og graviditetstab. Du finder et afsnit om dette til slut i artiklen.

Sådan finder du en psykolog eller terapeut som passer til dig – og dermed virkelig kan hjælpe dig

Nedenfor finder du inspiration til, hvordan du vælger den rette terapeut eller psykolog.

samtaler med psykolog fødsesldepression

Barnløshed rammer os på de dybeste følelsesmæssige planer.

Når det bliver usikkert eller umuligt, at få opfyldt vores mest inderlige ønske, berører det noget i os, der er så grundlæggende og føles så forkert, at det er svært at begribe. 

Fra forskning ved vi, at det påvirker menneskers livskvalitet i høj grad –  og det ved jeg at du der læser med her allerede er helt klar over!

Vi ved også at samtaleterapi er med til, at styrke og lindre det som er svært. Dertil kommer, at specialiseret terapi øger graviditets chancerne for nogle mennesker i fertilitetsbehandling.

Hvorfor ved vi ikke helt. Det er muligvis fordi kontakten med en erfaren terapeut eller psykolog skaber et rum for det som er svært, samtidig med at det styrker dig til at gennemføre fertilitetsbehandlingen. Andre tænker terapi har en beroligende effekt som kan være gavnlig for fertiliteten.

For at du får noget ud af den tid og energi du lægger hos psykologen, er det vigtigt, at du finder det helt rette menneske, til at hjælpe netop dig. 

Hvem er den rette psykolog eller terapeut for dig?

To ting du kan gå efter

Ligeledes ved vi fra forskning, at der er to ting som har afgørende betydning for, at terapi har den ønskede effekt for dig.

1. At din psykolog/terapeut har dybdegående viden og erfaring med  barnløshed, fertilitet og graviditetstab

2. At du og din  psykolog/terapeut har en “god kemi”

Det er altså afgørende, at du opsøger en psykolog eller terapeut som arbejder koncentreret med området. Vedkommen skal have omfattende viden og erfaring med barløshed, fertilitetsbehandling og graviditetstab.

Det kan fx være en psykolog eller terapeut, der også har en baggrund som jordemoder eller fertilitetssygeplejerske.

Et menneske som både helt konkret, praktisk og følelsesmæssigt forstår hvad du går igennem og hvad det gør ved dig.

Samtidig med at hun/han med al sin empati, er i stand til at fornemme din følelsesmæssige oplevelse, af din svære situation

Ligeledes skal psykologen eller terapeuten du vælger, være et mennesker som du mærker en god og tillidsfuld kontakt til. Du skal føles dig set og mødt på et dybt plan. Det er netop den kontakt, der kan være forløsende og hjælpsom i terapi.

Lige præcist det her kan være udfordrende. Det er umuligt at vide på forhånd, hvordan kontakten mellem jer vil være.

Gratis samtale kan hjælpe dig med at finde den rette psykolog

Der er mange penge og meget energi, at spare ved at vælge en terapeut, der har et tilbud om en gratis forsamtale, fordi det øger chancerne for at “ramme plet” første gang.

Derfor tilbyder nogle psykologer og terapeuter gratis afklarende samtaler, hvor du har mulighed for at mærke efter om kontakten mellem jer føles god og hjælpsom. 

psykolog med viden og fødselsdepression

Online samtaler kan være værd at overveje

Nogle holder sig tilbage fra at søge hjælp, fordi det ikke kan finde tiden til at møde op til samtalerne, i en hverdag hvor de i forvejen har fravær på deres arbejde, i forbindelse med undersøgelser og fertilitetsbehandling.

Der findes efterhånden mange psykologer og terapeuter som tilbyder online samtaler. Noget som en del mennesker i fertilitetsbehandling benytter sig af, fordi de kan flexe og gøre det på dage hvor de fx. arbejder hjemme. 

Her skal du selvfølgelig være opmærksom på om samtalerne afholde på en sikker og krypteret platform, der er godkendt efter regler om tavshedspligt og GDPR. Det kan terapeuten eller psykologen naturligvis svare dig på. 

Om tilskud, henvisning og ventetid til psykolog

Hvis du har det så svært, at du har symptomer på depression, kan du få en henvisning til psykolog gennem din læge.

Det betyder at du får tilskud til behandlingen gennem det offentlige.

I så fald kan du kontakte din egen læge og lade vedkommende vurdere om du er berettiget til henvisning.

Desværre er der så stor mangel på autoriserede psykologer, at der er urimeligt lang ventetid.

Særligt på autoriserede psykologier som arbejder koncentreret med netop barnløshed og fertilitetsbehandling.

Derfor kan det give mening i stedet, at vælge en terapeut eller psykolog uden ydernummer, som har specialviden på området og er vant til at hjælpe og støtte netop i den forbindelse.

Psykologer og terpeuter, som ikke har et ydernummer, er ikke forpligtet på at tage klienter i terapi gennem henvisning. Derfor kan du få hjælp langt hurtigere her.

Andre muligheder for tilskud

I mange tilfælde, kan du her få et tilskud til samtalerne ad andre veje.

Sygeforsikringen Danmark yder i mange tilfælde et tilskud på ca 300 kr pr samtale. Hvis du har en privat sygeforsikring, fx. gennem dit arbejde kan du muligvis få dækket det fulde beløb.

 

Hvordan foregår samtaleterapi i forbindelse med barnløshed og fertilitetsbehandling

Terapien vil selvfølgelig være forskellig, afhængig af hvilken psykolog eller terapeut du vælger.

Og af hvad der fylder særligt hos dig og du dermed  har behov for at tale om.

En dygtig terapeut, vil altid have øje for at arbejde på en måde der hjælper dig

Samtaleterapi foregår i bund og grund som en almindelig samtale mellem to mennesker, hvor den ene er fokuseret på at lytte og imødekommen til den anden med sin viden og empati.

Bed om det du har brug for under samtalerne

Nogle terapeuter og psykologer søger i højere grad end andre, at du selv skal finde svarene og løsningerne inden i dig.

En del klienter oplever dog, at de i stedet gerne vil have en dygtig terapeut eller psykolog at sparre med, for at få noget kontruktivt ud af samtalerne.

Du er der for at blive hjulpet og få det bedre. Derfor at det er helt i orden, at bede om mere direkte feedback og sparring fra din psykolog eller terapeut, hvis du føler det er en bedre hjælp for dig.

Hvor hurtigt kan du forvente at samtalerne hjælper?

Det afhænger naturligvis af dit udgangspunkt, når du starter terapien. Mange oplever at få det bedre allerede efter første samtale.

Det kan lette meget, at finde et sted hvor du kan tale åbent og ærligt om dine tanker, følelser og oplevelser.

Du skal kunne mærke, at du får det bedre efter bare tre samtaler. Hvis ikke det er tilfældet, så er et vigtigt du gør din terpauet opmærksom på det.

Føles det overvældende at søge hjælp?

Det er almindeligt at det både føles lettende og overvældende, når man tager hul på samtalerne. 

Det er naturligt, at det kan afholde nogle fra at søge hjælp – at de er bekymrede for at åbne op for alt det der rumsterer og gør ondt inden i – bekymrede for om det vil gøre det hele værre.

Men ved at åbne op og begynde at kigge på det, som gør dit liv så ubeskriveligt udfordrende lige nu, kan noget i dig ”falde på plads” og du får lettere ved at være i din situation.

Jeg håber artiklen hjælper dig lidt på vej, hvis du mærker du lige skal tage mod til at søge hjælp – hos mig eller en anden terapeut som du tænker vil kunne hjælpe dig.

Du kan høre min stemme og få en fornemmelse af mig i podcasten Fertiltet & Familiedannelse som findes der hvor du lytter til podcast.

Og du selvfælgelig velkommen til at kontakte mig hvis du gerne vil have en gratis afklarende samtale med mig.

 

Mange venlige hilsner

Laura Kjær Jacobsen

Cand. pæd. i pædagogisk psykologi og Jordemoder

Samtaleterapeut med speicale i de psykologiske processer i forbindelse med barnløshed, fertiltiet og graviditetstab.

 

 

 

 

Laura Kjær Jacobsen, Fertilitet & Familiedannelse

Laura Kjær Jacobsen, Fertilitet & Familiedannelse

Cand. pæd. i pædagogisk psykologi, jordemoder og samtaleterapeut

Hej og hjerteligt velkommen til Fertilitet & Familiedannelse.

Til dig der ikke kender mig, kan jeg sige, at jeg hjælper mænd og kvinder der oplever barnløshed, fertilitetsbehandling og graviditetstab helt tæt på og mennesker der har det svært mens de venter barn og efter de er blevet forældre. Du kan læse meget mere om hvad jeg kan hjælpe med i menuen ovenfor.

Jeg håber du finder hjælp her på siden gennem artikler, meditationer og Fertilitet & Familiedannelses podcast.

Overvejer du at komme i samtaleterapi hos mig (ogå online), er du hjerteligt velkommen til, at booke en uforpligtende samtale med mig.

Jeg vil glæde mig til at tale med dig og høre om din situation

 

Laura Kjær Jacobsen hjælper ved barnløshed, graivditet, efter fødseslreaktioner og fertilitetsbehandling

Her kan du også møde mig

Du er mere end velkommen til at sige hej via mine platforme på de sociale medier.

Eller følg Fertilitet & Familiedannelses podcast lige her.

 

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få inspiration og psykologisk indsigt der kan skabe bevægelse i dit liv, mens du kæmper med at få et barn, er gravid eller når du bliver forælder.

Du får samtidig adgang til et super konkret og brugbart podcast afsnit, som kan medvirke til at flytte dig fra bekymringer og tankemylder, over i en følelse af tillid og ro.

Mange tak, du er nu tilmeldt mit nyhedsbrev.