Find den rette samtaleterapeut under fertilitetsbehandling – en guide til dig, der kæmper for at blive forælder
Leder du efter en psykolog eller samtaleterapeut, som kan støtte dig følelsesmæssigt, mens du er i fertilitetsbehandling? Her får du en grundig guide til, hvad du med fordel kan kigge efter, når du skal vælge en terapeut, der passer til dig – og som kan gøre en reel forskel i en sårbar og livsændrende periode.
Jeg har skrevet artiklen, fordi jeg – ud over at være jordemoder og cand.pæd.pæd.psyk – er specialiseret i barnløshed og fertilitetsbehandling. Jeg har mange års erfaring med at hjælpe kvinder, mænd og par gennem hele fertilitetsrejsen. Jeg ved, hvor svært det er at finde en terapeut, der forstår fertilitetsbehandling indefra – følelsesmæssigt, kropsligt og praktisk.
Det er ikke sikkert, at jeg er den rette for dig – men du er velkommen til at ringe eller skrive til mig og høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe. Samtaler foregår både fysisk i Skørping og online i hele Danmark.
1) Vælg en terapeut med reel erfaring i fertilitetsbehandling
Når du søger efter en psykolog/terapeut med speciale i fertilitetsbehandling, er det afgørende, at vedkommende har dyb indsigt i:
– Ufrivillig barnløshed og de psykiske belastninger, der følger med.
-Graviditetstab – også gentagne ufrivillige aborter
– IVF-, ICSI- og inseminationsforløb.
– Hormonbehandlingens påvirkning af krop, humør og stabilitet.
– Uvished, ventetid og følelsesmæssige udsving.
– Praktiske og fysiske krav i længere behandlingsforløb.
Fertilitetsbehandling er ikke kun en medicinsk proces – for mange føles det som en livskrise. Derfor har du brug for en fagperson, der forstår dine oplevelser og kan støtte dig helhedsorienteret.
2) Kemi og tryghed er afgørende
Når du er i fertilitetsbehandling, er du sårbar. Derfor betyder relationen til din terapeut meget. Vælg én, hvor du:
– har en god mavefornemmelse
– føler dig tryg og set
– oplever nærvær
– føler dig mødt med forståelse
Sådan hjælper samtaleterapi under fertilitetsbehandling
Flere studier peger på, at kvinder i fertilitetsbehandling, der går i samtaleterapi, ofte:
– får reduceret følelsesmæssig stress
– oplever bedre trivsel
– har lettere ved at blive i behandlingsforløbet
– og i nogle tilfælde opnår graviditet hurtigere
Selvom vi ikke præcist ved hvorfor, viser forskning, at samtaleterapi gør en tydelig forskel – både i kroppen og i hverdagen.
Samtaler giver ro, redskaber og et sted, hvor alle følelser er velkomne
Ufrivillig barnløshed kan vække sorg, frygt, frustration, håb, desperation, skam og ensomhed. I terapien får du et trygt rum, hvor alle følelser er tilladt. Jeg ser igen og igen, hvordan mine klienter:
– får mere indre ro
– føler sig mindre alene
– får lettere ved at rumme uvished og tvivl
– oplever større klarhed gennem refleksion og samtale
Det glæder mig inderligt, hver gang et forløb slutter, fordi en kvinde, et par eller en mand venter barn – og det sker ofte. Jeg håber, at det giver dig håb, at det lykkes for rigtig mange, selv når vejen har været hård.
Praktisk: Hvor og hvordan
Jeg tilbyder samtaler fysisk i min klinik i Skørping i Nordjylland samt online i hele Danmark.
Det gør det let at få specialiseret hjælp, uanset hvor du bør
- Individuelle forløb – til dig, der går alene med meget.
- Parterapi – når I vil passe på hinanden og parforholdet i forløbet.
- Fleksible tider – så terapien kan leve side om side med behandlingerne.
Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at ringe til mig, så du kan mærke om kemien er i orden og få svar på dine spørgsmål.
Jeg ønsker dig alt det bedste – og håber, at dit inderlige ønske snart går i opfyldelse.
Laura

Hvis du leder efter fakta om fertilitet og fertilitetsbehandling, kan du med fordel kigge her
Andres oplevelser af samtaler i forbindelse med fertilitetsbehandling
Samtalerne med dig var lige præcist det jeg havde brug for. Fertilitetsbehandlingen fyldte alt, alt for meget . Jeg var bange for at jeg aldrig blev mor. Jeg havde svært ved at styre mine følelser. Jeg blev faktisk lidt bange for dem. Havde lyst til at trække mig fra nogle af dem jeg egentlig holdte meget af.
Men du gav mig plads til at græde og bare være med det hele og jeg lærte det var ok. Jeg blev faktisk helt gode venner med mine følelser. Utroligt man først skal lære det som voksen. Men hold nu op hvor det gjorde en forskel for mig. Følelserne styrer ikke længere alt og jeg ved hvordan jeg kan håndtere dem. Så nu kan jeg pludselig fokusere på andre ting, selvom jeg stadig er i fertilitetsbehandling. Jeg er så glad for at have dig i baghånden Laura.
Jeg tror seriøst du reddede vores forhold i den periode. Jeg mener det virkelig. Vi havde brug for at lære at tale sammen på et andet niveau. Bagefter har det været så godt for os. Det vi lærte hos dig hjælper os igen og igen. Vi falder nogle gange i. Men så kigger vi på hinanden… hvad var det nu lige vi lærte… nå ja… og så ind på sporet igen. Og Laura du er bare god og lige til – også for mig (Jakob) Jeg havde så meget forbehold for at skulle i terapi i starten. Det ændrede sig hurtigt, da vi mødte dig.

Laura Kjær Jacobsen, Fertilitet & Familiedannelse
Cand. pæd. i pædagogisk psykologi, jordemoder og samtaleterapeut
Velkommen til Fertilitet & Familiedannelse
Jeg hjælper mennesker, der står i vanskelige eller sårbare livssituationer i forbindelse med fertilitet, graviditet, fødsel og den første tid som forælder gennem samtaleterapi.
Min faglige baggrund er jordmoder og cand. pæd. pæd. psyk. Jeg er desuden adjunkt i psykologi og har mange års erfaring med at tilbyde specialiseret psykologisk rådgivning og samtaleterapi.
På siden deler jeg artikler, visualiseringer og episoder fra Fertilitet & Familiedannelses podcast, som kan give viden, genkendelse og støtte i en livsfase, der for mange både er meningsfuld og udfordrende.
Hvis du overvejer samtaler hos mig, er du altid velkommen til at kontakte til mig for at høre nærmere.
Her kan du også møde mig

