Få viden om reflux og om hvordan du trøster din baby

Har dit barn reflux, eller mistænker du at dit barn har reflux?

I denne artikel får du hurtigt overblik over det, du skal vide om reflux. Og du få vigtig viden om, hvordan du kan hjælpe og støtte dit barn bedst muligt, når det er forpint.

Sådan ved du om dit barn har reflux

Nogle børn der har reflux, er glade og tilpasse og sover fint. Det kan være forbundet med en masse praktisk besvær og skift af tøj hos både forældre og baby flere gange i løbet af dagen. Men din baby trives og som forældre har du ikke grund til bekymring.

Andre børn gylper meget generes af dette og virker i det hele tage ofte utilpas. Disse børn kan være plaget af ubehag i forbindelse reflux. Det sender deres forældre på en ekstra hård opgave.

Lidt længere nede, kan du læse om de mange små ting, du kan gøre for, at hjælpe dit barn til at holde maden i mavesækken. Og du kan læse om hvordan du bedst støtter dit barn, når det reagerer.

Symptomer på ubehag ved reflux

Som forældre til et barn med reflux, kan man fx opleve:

Barnet kan blive ked af det, når man lægger det ned. Særligt efter et måltid.

Det kan have forstyrret søvn

Barnet gylper længe efter måltidet er afsluttet

Det kan græde og skrige, uden man finder nogen oplagt grund til det

Barnet kan have besvær med at synke maden og/eller viser ubehag ved at spise

Barnet er uroligt ved brystet/flasken og nægter at indimellem at spise

Refluxsygdom

Nogle få babyer (ca. 1 ude af 200) får det man kalder refluxsygdom.

Symptomer på refluxsygdom

Barnet vokser og udvikler sig ikke som det forventes at gøre

Barnet nægter at spise

Det kan være svært for babyen, at trække vejret ordentlig

Der er blod i babyens gylp

Barnet har uforklarlige skrigture og virker forpint og irritabel samtidig med andre symptomer på reflux.

Barnet ligger i en stilling der virker unaturlig og forkrampet.

Babyer kan også have det der kaldes silent reflux. Det er en tilstand hvor maden også løber tilbage i spiserøret, men uden at barnet gylper. Det kan være ligeså plagsomt for barnet, som reflux der ledsages af gylp/opkast.

 

sådan trøster du et barn med reflux

Behandling af refluks

Desværre er der endnu ikke lavet forskning som viser, at en bestemt behandlingsform afhjælper reflux. Og der er ikke meget man kan gøre for at afhjælpe, at børn gylper meget.

Nogle forældre får klippet barnets bagerste tungebånd. Teorien er at et kort tungebånd, betyder at barnet sluger mere luft, mens det spiser og dermed gylper mere efterfølgende. Dette er blot spekulationer, som ikke er efterprøvet i studier.

Tidligere har man givet børnene det medicinske præparat Nexium. Nexium virker ved at hæmme syredannelsen i maven, således at barnets gylp bliver mindre sur. Der er ikke evidens for, at det har nogen effekt på børn med reflux og det kan have uhensigtsmæssige bivirkninger. Derfor er det mere sjældent idag.

Mælkesyrebakterier mod reflux?

Nogle studier peger på at en særlig sammensætning af mælkesyrebakterier kan reducere antallet af gylpninger hos barnet.

Desværre kender vi endnu ikke effekten og bivirkningerne ved disse former for behandling. Og medicinsk behandling anbefales i udgangspunktet ikke.

Alt det som du selv kan gøre for at lindre reflux

Når det kommer til reflux, er der mange ting du selv kan gøre, for at lindre dit barns ubehag. Det er vigtigt, at være opmærksom på alle punkterne på en gang, så din baby understøttes på så mange områder som muligt, på samme tid.

  • Hæv barnet hovedgærde når det sover
  • Hold dit barn i så lodret en stilling som muligt, når barnet mades/ammes
  • Giv barnet mulighed for, at bøvse flere gange i løbet af måltidet
  • Tag din baby op (når den er vågen), så den kan bøvse imellem måltiderne
  • Hold din baby helt roligt og lodret mod din skulder efter madning, så kroppen er udstrakt
  • Sørge for at intet strammer om babyens mave. Sæt bleen lidt løst og giv den løst tøj på
  • Tænk på din egen kost. Virker barnet til at reagere, på noget du spiser eller drikker, så undlad det i to uger og se om det gør en forskel.
  • Undgå koffein (Kaffe og energidrikke), hvis du ammer barnet
  • Udsæt ikke dit barn for passiv rygning.
  • Undgå komælk i din/barnets kost, i en periode på minimum 2-4 uger. Komælksallergi kan i nogle få tilfælde være årsag til reflux.

At være forældre til et barn med reflux kan være meget krævende

Er du forældre til et barn, der virker/er forpint af reflux. Så er du kommet på en hård opgave. I det følgende, finder du hjælp til hvordan du bedst muligt kan trøste og støtte dit barn, når det reagerer med utilpashed og uro. Og du finder inspiration til, hvordan du kan styrke dig selv til, at være kunne være et trygt holdepunkt for dit barn.

Hvordan reagerer en baby med reflux

Din baby kan reagere, når barnet gylper (Silent reflux er ikke ledsaget af gylp, men kan være ligeså generende).(du kan læse om slient refluks her) Heldigvis er maveindholdet hos en lille baby ikke så surt som hos vi voksne og derfor ledsages reflux hos børn sjældent af det samme ubehag. 

Men når en baby gylper, mærker babyen det naturligvis og det kan den reagere på.

Din baby bliver forstyrret i sin søvn. Og du vil kunne opleve, at den virker uoplagt og utilfreds, hvilket kan skyldes, at den ikke får helt så meget søvn, som den har behov for. Babyens ubehag og manglende søvn, kan også gøre, at din baby rummer mindre og virker mere følsom (sensitiv).

Du kan opleve, at dit barn har voldsomme skrigture, hvor du har meget svært ved, at nå ind til dit barn og trøste dit det. Du finder også hjælp til at tackle netop dette, via denne artikel.

 

alene med reflux

Føler du dig ladt alene?

Jeg møder mange forældre i min klinik, som føler sig ladt alene. Fordi deres barn vokser og trives fysisk og deres læge og sundhedsplejerske ikke kan hjælpe deres barn med dets ubehag. Eller fordi deres pårørende ikke forstår, hvad og barnet de går igennem.

Hvis du er forældre til et lille barn, der har gener af reflux, er du udsat for enorme mængder stress. Ofte både dag og nat. Det kan man som forældre let komme til, at underkende. Og i stedet ende i frustrationer og selvbebrejdelser, fordi man ikke kan hjælpe og trøste sit barn.

Ofte får man at vide fra alle sider, at ”små børn jo græder” og kan nemt komme til at føle man burde kunne håndtere situationen.

Den rette støtte til dig som forældre

Men netop i denne situation, er det så vigtigt at man får al mulig støtte og opbakning. Og at folk omkring en anerkender det man står i, når man er forældre til et barn der er uroligt uanset om det skyldes reflux, kolik eller noget helt andet.

I klikken Fertilitet og Familiedannelse, taler jeg ofte med forældre til babyer, der kæmper med reflux og jeg ved hvor krævende det er.

Selv de mest rolige forældre bliver pressede og stressede i den situation.

Når de kommer til mig, er det fordi situationen dræner dem og de har behov for hjælp til at trøste og støtte deres barn på en nænsom og virkningsfuld måde.

Hvis man har et barn, der er meget uroligt, sover dårligt og indimellem er utrøsteligt, vil man gøre alt for, at sikre at barnet får den ro det har brug for.

Man kommer til at gå på nåle, for ikke at forstyrre barnet. Og barnets ve og vel kommer til, at blive omdrejningspunkt for alt hvad man foretager sig. 

Det kan hos nogle give en følelse af at miste sig selv og sin frihed.

Man kommer til, at mangle nogenlunde forudsigelige pauser i løbet af dagen og særligt om natten. Jeg kan ikke understrege nok, hvad manglende pauser i løbet af dagen og manglende søvn betyder for stressniveauet i kroppen på forældre. Det påvirker os langt mere end de fleste aner.

Forældre til reflux børn kan også opleve, at det eneste sted deres barn vil være, er på deres krop. Det er også både fysisk og følelsesmæssigt krævende.

I vores kamp for, at hjælpe vores barn kommer vi nemt til, at rette alt vores fokus på, at finde noget som kan løse barnets grundlæggende problem, som vi tænker er reflux.

Problemet er, at mange forældre oplever, at det de forsøger sig med, kun gør en lille forskel, eller slet ikke virker.

Deres barn er stadig uroligt. Det har måske fået skabt sig et uroligt søvnmønster. Eller er blevet vant til at blive vugget i søvn, eller sove på sine forældres krop. Barnet har måske fortsat uendelige skrigture.

 Hjælp til slidte forældre

Som forældre kan du tænke, at du skal affinde dig med situationen. Det er naturligt at det er svært eller umuligt at forestille sig. Du ser jo igen og igen på, hvordan dit barn er utilpas.

Din krop og dit sind er skabt til at reagere med alarmberedskab, hvis dit barn viser tegn til at det ikke trives. Og det alarmberedskab skaber stress, uro og ”kort-lunte” hos dig.

Frustration er naturligt

Mange forældre reagerer ved, at blive frustrerede og ”lukke ned” følelsesmæssigt, mens deres barn græder, fordi det er den eneste måde, de kan være i situationen på. Det er helt naturligt, fordi det strider i mod vores natur, at vi ikke kan hjælpe vores barn. Mange forældre oplever, at føle sig afmægtige og nogle bliver selv meget kede af det.

Fra mange års erfaring i arbejdet med urolige spædbørn ved man, at det hjælper børn at deres forældre, er at du er i rolig kontakt med sig selv og deres barn, mens de støtter og trøster det. 

Ligesom din krop og dit sind er indstillet til at sanse dit barn, så du er i stand til at hjælpe det. Så er dit barn nemlig også skabt til at sanse dig.

Det betyder, at dit barn spejler dig og har lettere ved, at finde ind i en ro, hvis du også er i en eller anden form for ro.

Hvis ikke barnet kan lindres i sine refluxsymptomer, er den allerstørste hjælp du kan give det, at være et trygt holdepunkt for dit barn, når det er uroligt og kæmper med refluxen

far til barn med reflux

Sådan bliver du det trygge holdepunkt dit barn har behov for

Nu tænker du måske: Hvordan skal jeg nogen sinde nå til en tilstand af ro, mens mit barn har det så svært? Hvordan skal jeg være et trygt holdepunkt?

På klinikken Fertilitet & Familiedannelse, hjælper jeg mange forældre og børn som er forpint af reflux. Jeg arbejder ud fra en omsorgsfuld og nænsom metode, der hjælper både barnet og forælderen til at finde ro.

Den ro spreder sig til barnet. Sådan at barnet, når det falder hen efter at have være uroligt, sover en længere og formentligt dybere søvn.

Forældrene sidder ofte forundrede tilbage, når de oplever deres barn falder langt lettere til ro og også sover bedre. De oplever børnene bliver gladere og mere tilpasse i løbet af dagen. 

Du behøver ikke komme til mig i klinikken, for at begynde og bruge metoden. Mange ting kan du gøre selv uden min hjælp.

I denne artikel kan du læse om metoden og der er link til et helt gratis minikursus, hvor du kan lære metoden.

Du kan også hoppe direkte til det gratis minikursus, der lærer dig metoden til at støtte og hjælpe dit barn bedst muligt, når det er uroligt og forpint.

Jeg håber du vil være åben for at begynde at bruge metoden til at hjælpe dit barn. Den er så omsorgsfuld og nænsom.

 

Af hele mit hjerte ønsker jeg at dit barn får det bedre snart.

Laura

Ps: Jeg kan også varmt anbefale dig, at lytte til denne podcast om reflux fra læger formidler.

Laura Kjær Jacobsen, Fertilitet & Familiedannelse

Laura Kjær Jacobsen, Fertilitet & Familiedannelse

Cand. pæd. i pædagogisk psykologi, jordemoder og samtaleterapeut

Hej og hjerteligt velkommen til Fertilitet & Familiedannelse.

Til dig der ikke kender mig, kan jeg sige, at jeg hjælper forældre til børn med kolik og forældre der har udviklet en fødselsdepression eller en efterfødselsreaktion.

Jeg håber du finder hjælp her på siden gennem artikler, meditationer og Fertilitet & Familiedannelses podcast.

Overvejer du at komme i samtaleterapi hos mig (ogå online), er du hjerteligt velkommen til, at booke en uforpligtende samtale med mig.

Jeg vil glæde mig til at tale med dig og høre om din situation

 

Har du brug for mere hjælp?

Kontakt mig for en gratis afklarende samtale i telefonen

Under vores samtale vil jeg lytte til, hvordan du har det og du vil få mere klarhed over din situation og hvad du kan gøre, for at hjælpe dit barn.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få inspiration og psykologisk indsigt der kan skabe bevægelse i dit liv, mens du kæmper med at få et barn, er gravid eller når du bliver forælder.

Du får samtidig adgang til et super konkret og brugbart podcast afsnit, som kan medvirke til at flytte dig fra bekymringer og tankemylder, over i en følelse af tillid og ro.

Mange tak, du er nu tilmeldt mit nyhedsbrev.