Udfordrer dine relationer til venner, familie og kollegaer dig nu hvor du er i fertilitetsbehandling?
Nu hvor julen med alle sine sociale arrangementer venter forude, ser jeg en masse opslag på SOME om, at kvinder i fertilitetsbehandling skal passe på sig selv.
Jeg kan kun være enig – vi skal være varsomme med os selv i julen – hvis den er hård at komme igennem, fordi vi inderligt mærker hvor meget vi savner det barn vi ønsker os så meget. Ligesom vi skal passe godt på os selv på alle mulige andre tidspunkter også.
En væsentlig del af at passe på os selv er, at bede om den støtte vi har behov for, uden at sidde tilbage med en følelse af, at vi skaber afstand til dem vi holder af.
For mange af os, er det lige så vigtigt, AT PASSE PÅ DEM VI ELSKER og holder af – alle dem der hepper på os – det er nemlig en del af grundlaget for, at vi har det godt med os selv, mens vi knokler for at blive mødre.
Det er vigtigt for os, at kærligheden stadig blomstrer i vores parforhold, at vi har føling med hvordan vores mand har det undervejs og at vores sexliv er dejligt, selvom det kan være den største udfordring.
Det er vigtigt for os, at vi ikke kommer til at trække os eller skubbe vores veninder, søskende eller forældre væk.
Det er vigtigt for os at indgå i et fællesskab på arbejdspladsen hvor vores kolleger respekterer os.
Det kan være grænseoverskridende og krævende, at skulle bede om det vi har brug for fra vores partner, forældre, venner, søskende og kollegaer. Særligt når de gør noget, vi gerne vil have de ændrer på for vores skyld.
Fordi det føles ubehageligt, kan vi nemt forsøge at sluge en masse kameler, komme til at kommunikere uklart eller trække os fra dem….
Hver eneste gang du har sagt fra på en måde som var ubehagelig, skal det jo bearbejdes i dit sind efterfølgende. Og det tærer selvfølgelig alt sammen på dit overskud. Det gør dig måske mere modløs, trist og øger måske endda din følelse af ensomhed.
Men hvis vi hviler i, at det ok helt ok at bede om at blive heppet på, på måder som hjælper os, så kan vi bede om det med varme, kærlighed eller respekt for relationen som er i spil.
Det kan virkelig vende op og ned på nogle væsentlige ting, som du måske lige nu bruger meget energi på, at du begynder at arbejde med at hvile i, at kommunikere dine behov.
Det giver dig lidt mere energi og lidt mindre at tumle med, når du mærker at her er rimelig ro og balance.
Jeg har afholdt facebook live. Det jeg deler her, vil hjælpe dig til, at få det bedste ud af dine relationer og give det bedste ind i dine relationer – også selv om du er udfordret af din livssituation.
Gratis visualisering der kan hjælpe dig i mål
Til livesessionen hører en visualisering der vil understøtte dig i, at bede om det du har behov for og i at sætte grænser for dine nærmeste på en kærlig og respektfuld måde, sådan at du stadig kan være tæt på dem som ikke giver dig den mest optimale støtte i dit forløb. Den findes her og hedder. “Visualisering som støtte til at skabe mere ro i dine relationer til andre”
Video guide om at passe på dine relationer mens du er i fertilitetsbehandling
Du finder link til det hele nedenfor. Link til live: https://fb.watch/9MljtFcB3t/
Vil du med i Fertilitet & Familiedannelses facebook gruppe for kvinder i fertilitetsbehandling – bliv medlem her: https://www.facebook.com/groups/256855666283740
Hilsner
Laura Kjær Jacobsen
Cand. pæd. i pædagogisk psykologi, Jordemoder Klinikken Fertilitet & Familiedannelse