Samtaleterapi ved ufrivillig barnløshed ved Aalborg – terapeutisk støtte under fertilitetsbehandling

Søger du en terapeut i Aalborg til samtaleterapi under fertilitetsbehandling eller ved ufrivillig barnløshed? Hos Fertilitet & Familiedannelse tilbyder vi evidensbaseret, nænsom støtte – individuelt og som par – med fokus på ro, retning og personlig styrke.

Når fertilitetsbehandling ikke lykkes – hvorfor man bliver stærkere og hvordan samtaleterapi hjælper

Fertilitetsbehandling der ikke lykkes, kan synes fuldstændigt uoverskueligt de første år. Man kan have svært ved at forestille sig, at man kan holde til at fortsætte længe endnu, fordi det hele er så smertefuldt. Man kan være meget bekymret for sig selv, sine relationer og sit parforhold.

Min tid som terapeut for efterhånden mange, mange kvinder, mænd og par, der kæmper for at få børn, har lært mig noget meget vigtigt, som jeg gerne vil dele med dig, der oplever, at det hele virker håbløst.

Det bliver lettere, det bliver mere håndterbart med tiden. Det kan virke helt vanvittigt at forestille sig for dig – det ved jeg godt. Men sandheden er, at hvis du vælger at forholde dig til, hvordan du håndterer dine mange tanker og følelser, din frygt og din stress, og begynder at arbejde med at ændre på de ting, som ikke er konstruktive, så bliver det lettere med tiden – af den simple årsag, at du bliver mere og mere erfaren i at håndtere den modgang, du mærker.

Det er sandt, når vi siger, at modgang gør stærkere. Det er der meget forskning, der peger på – blandt andet af den danske psykolog og sorgforsker Majbritt Guldin (2019) samt af Duraskova et al. (2022). Sidstnævnte har undersøgt, hvordan kvinder, der kæmper med ufrivillig barnløshed gennem længere tid, oplever at blive stærkere.

Det, jeg ofte ser blandt de klienter, jeg støtter, er, at det særligt er disse områder, hvor de – midt i den meget svære situation, det er at være ufrivilligt barnløs – kan opleve en form for styrkelse og personlig vækst.

Selvom processen er dybt smertefuld, beskriver mange, at netop disse dimensioner kan udvikle sig som en form for posttraumatisk vækst og give nye perspektiver på dem selv, deres relationer og livet som helhed – og det bakkes op af forskningen på området.

Fem områder for styrke og posttraumatisk vækst

Selvværdsættelse

  • Øget selvværd.
  • En ændret (mere sund) livsstil.
  • En bevidsthed om egne personlige styrker.

 

Styrkelse af parforholdet

  • At kunne identificere de gode kvaliteter hos sin partner.
  • Forbedret kommunikation i parforholdet.
  • En styrkelse af båndet mellem partnerne.

Revurdering af relationer

  • Større empati.
  • Fravalg af mindre støttende venskaber.
  • Dannelse af nye relationer.

Livsfilosofi

  • At søge håb.
  • At finde mening i livet og i lidelse.
  • Øget opmærksomhed på spiritualitet.

 

Ydmyghed

  • En erkendelse af, at vi ikke kan kontrollere alt.
  • At betragte menneskelivet som det er – noget der ikke fuldt ud er i vores hænder.

 

Hvordan samtaleterapi hos Fertilitet & Familiedannelse kan styrke dig

Samtaleterapi hos Fertilitet & Familiedannelse er udviklet specifikt til mennesker, der står midt i den komplekse og følelsesmæssigt belastende oplevelse, det er at være ufrivilligt barnløs. I terapien arbejdes der både med håndtering af tanker og følelser, livskrise, identitet og relationer – men også med de områder, hvor der gradvist kan opstå styrke, indsigt og personlig udvikling. Nedenfor beskrives, hvordan terapien kan understøtte vækst i de fem områder identificeret i forskningen om Posttraumatisk Vækst.

1. Ydmyghed – accept og indre ro

  • at slippe følelsen af, at alt bør kunne kontrolleres
  • at arbejde med at rumme det svære
  • at skabe mening i noget, som føles meningsløst
  • at finde plads til både håb og usikkerhed

Terapi kan støtte mennesker i at møde deres situation med en ny form for mildhed over for sig selv og livet – en dybere erkendelse af, at vi ikke bestemmer alt, og at uforudsigelighed er en svær del af livet.

2. Styrkelse af parforholdet

  • bedre og ærligere kommunikation
  • forståelse for hinandens reaktioner og sårbarheder
  • redskaber til at håndtere situatonen forskelligt uden at miste kontakten
  • genopbyggelse af nærhed og samhørighed

Mange par oplever, at deres relation faktisk bliver dybere, stærkere og mere bevidst efter et terapeutisk forløb.

3. Selvværdsættelse og personlig styrke

  • at genfinde eller styrke selvværdet – uafhængigt af fertilitet
  • at opdage nye personlige styrker og ressourcer
  • at skabe en sundere og mere omsorgsfuld livsstil
  • at få øje på og arbejde med at styrke den modstandskraft, klienten allerede udviser

Klienter beskriver ofte, at de lærer sig selv at kende på en ny og mere nuanceret måde.

4. Revurdering af relationer

  • at navigere i svære sociale situationer – blandt andet gennem ærlig kommunikation
  • at sætte grænser og slippe relationer, der ikke er støttende
  • at finde nye, meningsfulde fællesskaber
  • at styrke empati og kontakt – både til sig selv og andre

Dette giver mulighed for at skabe relationer, der faktisk nærer og støtter.

5. Livsfilosofi – mening, håb og spiritualitet

  • at søge håb og livsmod midt i noget usikkert
  • at undersøge, hvad livet nu skal fyldes med
  • at finde de områder man bliver stærkere i processen – uden at romantisere smerten
  • at udforske eventuelle spirituelle eller eksistentielle dimensioner

Mange oplever, at de finder en dybere forståelse af livet og deres værdier.

Afsluttende bemærkning

Samtaleterapi hos Fertilitet & Familiedannelse handler ikke om at fjerne smerten ved ufrivillig barnløshed – for det kan terapi ikke – men om at hjælpe dig med at bære den, forstå den og samtidig styrke dig i de områder, hvor det faktisk er muligt at vokse. Det er en nænsom, professionel og helhedsorienteret tilgang, hvor klienten får plads til både sårbarhed og styrke.

Samtaleterapi i Aalborg og online i hele Danmark

Du er velkommen på klinikken i Skørping ved Aalborg eller samtaler online i hele Danmark – tider efter aftale.

Kontakt og booking

Terapeut: Laura Kjær Jacobsen, jordmoder og cand. pæd. psyk. og adjunkt i psykologi

Adresse: Jyllandsgade 46 tv. 9520 Skørping

E-mail: Familedannelse@outlook.com

Telefon: 60635720 – du er altid velkommen til at ringe til mig for at høre nærmere og mærke om det føles trygt at tale med mig.

Laura Kjær Jacobsen, Fertilitet & Familiedannelse

Laura Kjær Jacobsen, Fertilitet & Familiedannelse

Cand. pæd. i pædagogisk psykologi, jordemoder og samtaleterapeut

Hej og hjerteligt velkommen til Fertilitet & Familiedannelse.

Til dig der ikke kender mig, kan jeg sige, at jeg hjælper mennesker, der er ufrivilligt barnløse, er i fertilitetsbehandling eller oplever graviditetstab med at bearbejde deres oplevelser og sorg og derved komme bedre igennem deres forløb.

Jeg håber du finder hjælp her på siden gennem artikler, visualiseringer og Fertilitet & Familiedannelses podcast.

Ønsker du samtaler hos mig, er du hjertelig velkommen til at booke en samtale. Jeg vil glæde mig til, at høre om din situation.

 

Laura Kjær Jacobsen, Fertilitet & Familiedannelse

Laura Kjær Jacobsen, Fertilitet & Familiedannelse

Cand. pæd. i pædagogisk psykologi, jordemoder og samtaleterapeut

 

Velkommen til Fertilitet & Familiedannelse

Jeg hjælper mennesker, der står i vanskelige eller sårbare livssituationer i forbindelse med fertilitet, graviditet, fødsel og den første tid som forælder gennem samtaleterapi.

Min faglige baggrund er jordmoder og cand. pæd. pæd. psyk. Jeg er desuden adjunkt i psykologi og har mange års erfaring med at tilbyde specialiseret psykologisk rådgivning og samtaleterapi.

På siden deler jeg artikler, visualiseringer og episoder fra Fertilitet & Familiedannelses podcast, som kan give viden, genkendelse og støtte i en livsfase, der for mange både er meningsfuld og udfordrende.

Hvis du overvejer samtaler hos mig, er du altid velkommen til at kontakte til mig for at høre nærmere.

Laura Kjær Jacobsen hjælper ved barnløshed, graivditet, efter fødseslreaktioner og fertilitetsbehandling

Her kan du også møde mig